BlogtopmenuOm migtopmenuIn EnglishtopmenuFavorit LinkstopmenuKontakt
Tanja Aertebjerg

12. juni 2014

About 1813 and Trojan Mice

In 1813 Denmark went bankrupt. We had been greedy and provocative, and England and what later became Germany striped us of our dignity. We lost our land possessions in Germany and Sweden and of Norway and more, reducing us to a small state rather than the super power of Scandinavia we used to be.

That called for a change in both the structure of the State, and how we defined our self. We went from thinking of our self as warriors to peasants and farmers, but it also kick started the educational revolution in the whole West, that spread and founded the public school systems world wide. Yup! We started THAT from a crisis. We ALSO went from being the property of the Lords to be free citizens and small scale land owners. In only a couple of years.

Standing in a multi-dimensional world crisis now calls for changes too, and a "1813 Movement – From Crisis to Possibilities" has risen from the thought, that using what history tough us 200 years ago might help us now. If we could do THAT good from a crisis then, think of what we could – will – do in this era. We in the movement define our self as Trojan Mice being small but many, seeking to enter everywhere and spreading the word and influence the opinion, that being in the private sector, the institutions, associations or neighborhood - any where needed.

In 1814 the reform to educate the people was effectuated by educating teachers, who then was send out into the villages to establish schools. And since they through their education had formed a network of peers, information on new ways of farming, how to establish communities, on how to do peer to peer eduction, distribute goods by making joint dairies and share tools etc. emerged and spread through them.

It is called The Cooperative Movement or in Danish “Andelsbevægelsen” and is what later also evolved into unions in the industrialized society, and later into waterworks, slaughter houses, ice houses (before a fridge became a house supply), sports clubs, hunting arms and all sorts of associations. And also the Grassroots, which thrives in Denmark has it´s cradle in this.

The Cooperative Movement and the schools gave the Danes a joint feeling of goals and that we could affect our own lifes and future. It gave us direction and possibilities never seen before in a feudal society. The proverb “one man, one vote” was essential, since it had always been “one cow, one vote” up till then, meaning that the time when the rich had more to say than the poor seemed to be over. (That turned out not be so, but we are here to change that, aren’t we?!).

So how does that look compared to 1813? It all comes in a little bit reverse order this time. Globally we now face that we are back to “one cow, one vote”. We are by the ways of how our economical system is working (or rather NOT working anymore) enslaved by money debt and banks, as we used to be by the aristocracy.

But we have also reached the next step of education, as we can share the knowledge as never before across skills boarders and language through the internet, and the peer to peer education is more present than ever.

So how can we shake the shackles off and get our freedom back? We can use the tools of the cooperative movement by creating and nourish alternative solutions as economy, production and social interaction, that limits our dependance of today’s aristocracy, the so called 1%ers, into both personal and national resilience.

As all other but taxable economics has been outlawed by the authorities, it tangents civil disobedience to do this. But to avoid all the wealth produced in the bottom of the pyramid to accumulate to the top, we have to make a horizontal economy instead of a lateral.

We need to do so, since the economics we have now, where profit is valued higher than ethics and nature, are the obstacle to transition to sustainability, and we need this kind of resilience to over come it.

Every time we personally or in union step into new territory we act like Trojan Mice, or identify the others, form nests and mate by working together and learning from each other, sending offspring of new thoughts and knowledge on to the next

The Transition movement is a more abstract and autonomous form of the cooperative movement, and most of the initiatives around the world is happening independent of each other, often not even thinking of it as transition, but merely survival.

But Islands of Excellence is shooting up as prove that it is possible. Transition Towns Streets and Islands, and a joint feeling of a collective goal, though all reached through very different ways and means, gives us the power to be even bolder and take further steps.

The 1813 movement as the global Transition Movement has stretched out in to the world and become a large network. It is the making of a new creature where the network forms the nervous system, and as it grows denser it becomes a body, and the body has a voice no one can deny the significance of. A voice of the strive and the longing for, the need of and not least the will to make a new society build on sharing, equality, trust and love.

Society 3.0.

So the goal of Transition Denmark is to make the nervous system denser, by helping the individual or association initiatives to realize THEIR importance and tell them they have a tune in the joint voice of transition, letting them know they them selfs are Trojan Mice, and significant!


Follow the "1813 Movement – From Crisis to Possibilities" on Facebook

5. juni 2014


Jeg blev opfordret til at skrive en artikel til Society 3.0 om Omstillingen set fra et dansk synspunkt.


Denmark is always the country celebrated for “Green Thinking”. And yes, we have done good things, made plans (in my opinion unambitious and miscalculated*), and have a fairly educated population – do we?

We still seem to vote in politicians who only on very few occasions dare to challenge the norm for real, and ask for more drastic steps in the advantage of nature environment and transition. The Grassroots are very strong and multiple in Denmark, and we grow stronger now acknowledging each other more and more with the help of the shared information over the Internet. With (a little) help from our public service broadcasting network DR1, and the newspaper media “Information”, focus and documentary about the transition and sustainability movements all around the country, and an internet site summering them all up, we now have an even greater tool to reach out to each other, and lift it to a new level and a joined voice.

Working together on the same cause even in so many different ways, hopefully will help us to become this one voice, and the goal for Transition Denmark is to get those who until now haven’t seen them self as part of this movement, to realize that no matter if you are a fly fisher testing the water quality, setting out fry and fighting farmers desire to pollute the water streams with pesticides or fertilizer, or a hunter taking care of wildlife, someone feeding the poor or sharing their tools with the neighbours, or any other private person or organization making a difference for the society or environment, they are part of it.
Denmark could – being so small and with only around 5,5 million people – become 100% organic with in 5 years. We could start by banning pesticides here and now, and GMOs, too. We could finance a basic income for all, just by the cost of our existing unemployment benefits system guaranteeing a monthly payment equal to or a bit more than our currant unemployment benefits rate (around 1300€/month) and end poverty.
We could change to 100% renewable energy in the public sector with in 3-5 years. And yet…

I recently attended a congress hosted by the Danish Engineering Society (IDA), a bigger University (Aalborg) and a left wing news media “Information” in Copenhagen about the transition onto sustainability hosted on Christiansborg (home of the Danish Parliament). I had high expectations and expected to learn a lot of new stuff, moving on to a new era considering the fact that engineers are very important for the transition, coming up with all sorts of new innovative solutions. They had to be up front in the whole sustainability business, I thought. I even sacrificed the most important day in the year (my birthday) to the event – I was that eager and dedicated to be on the edge of the movement. I went home after the two long days, very disappointed and frustrated. Why? Because both long days had been a repetition on well known facts and not as, what I would have found reasonable; a short summery, and then – build on that – the visualization of the resilient sustainable future with lots of examples possibilities and ideas.

I am a very impatient person – I know that for a fact, and I am not proud of it (I´m working on it) – but this is what we have done for the last 40 years: Gathered facts, sat down discussed it, argued about it, and always coming back to the Brundtland Reportand the World Summit Reports…and very little has been done. Well yes, there are initiatives, and we have done a reasonable thing (but not brilliantly, even though we could if we wanted to) about the energy problem, focusing almost solely on renewable energy as a high priority. But seen in the big perspective why are we then still using fossil fuels, going to war over it, destroying even more environment and health to harvest it, when we really do not need to (well the answer to that is just one of the things we keep talking about, but never change: Profit)?

Why do politicians still mainly – practically only – look at that one single leg on the four-legged foundation of sustainability? Why is it so difficult to accept that the two most important legs are the personal and the social legs, in order to get the environmental and energy legs to be stable and the whole transition to have severe impact?

These are facts we all agree on, and seen not only from a Danish perspective, it really frustrates millions of people that our politicians overlook all these in-your-face-obvious-facts. When will we as a nation follow the words of Gandhi and “Be the change”? For real! We could beat Bhutan if we wanted to on becoming the first organic nation, beat the French who have banned GMOs and in some areas pesticides, too. Or Holland making all public transport work on electricity from renewable energy only. Be the first to replace asphalt roads with solar roads? So why don´t we? Where is our competitive gene? Our pride and passion? Is it because we are afraid it will lessen our chances of export and competition on the global marked? I don´t think so!

It would be forces as a nation to be able claim that as a brand. But it would exclude old solutions, taking profit from existing businesses. Businesses with power to block for change. I hate to continuously coming back to a nagging feeling, that our politicians are very badly educated, only to blame on them self. That or corrupted and controlled by the famous 1%. But it really doesn’t matter what the reason is. It has to change, because we only keep repeating the facts again and again, instead of gathering all the innovative solutions already existing, and implement them here and now. We stick to the habit and keep business as usual, ranking profit higher than sustainability, even though we know it should be the other way around. We have talked about it for 40 years! Well, I´m repeating it again now!

We all agree that the transition will never come from the top: The Politicians or The 1% (who owns the first mentioned?). There are thick heavy books written on this. We see for a fact that it only comes from the bottom, as private persons take the steps towards transition. Then some bold company owners takes steps. And then local politicians dare to join in here and there when they see the benefits of the human resources they can´t afford other vice. But we have reached the point where it has to be regulated seriously by government laws to take it to the next level and that counts both for the economical system as for the social and for the environment.

This autumn we will have a new election in Denmark, but unfortunately there is little if any hope that any change in who is taking up the 179 seats, will make any difference in the politics regarding the most important issue in the time of mankind.
So when will we move onto Society 3.0? When will we stop repeating our self and each other, and go to REAL action?
The change comes when we visualize the world, as it will be when we change. When we use the tools of NLP and start focusing on what we want to implement in peoples minds as possibilities, instead of repeating old news, common knowledge and Dooms Day prophesies. So we visualize roads of solar panels. Decentralization in power storage to batteries in the house supplies like e.g. washing machines dishwashers etc., being charged with cheap electricity at night, used in the daytime, or sold back at a higher prize, and being a buffer in case of break downs, not needing big centralized energy storage.

We see it in small local slaughterhouses, dairies, and breweries creating workplaces. People shopping locally, taking part in society, finding new ways of reusing resources, taking care of the environment, by sharing, repairing and re- and up-cycling, having more time on their hands. More hands in the educational and health care system, sharing jobs, so more hands is at work and everybody is working less hours and less stressful.
In other words: We need to see us as Transition Towns. We need to see peer-to-peer education like Transition Streets. We need to regulate the greed by changing how the economy works, making local money, share, lend, and make gift economies, create equality and end poverty, and fertilize the feeling of social responsibility – in all layers of society.

That is the true transition! That is the world we want – a shared world. Not only with our fellow men, but also with all life on earth. We need to end all the insecure feelings of “Will we have food enough?”, “Will I still be able to have a car”, “Is it back to the medieval times?” and tell the fact that “YES! We will eat better food, driver better cars, and no it will only be on the fairs you can find the medieval standards, that you will have time on your hands to visit”. We will make them see cities with out car pollution or noise from vehicles, see farms with happy animals, and bees thriving on healthy land, see communities where by sharing, we know and trust each other, respecting the mentally ill, the old and the children, by taking a responsibility for them. We see how we prevent illness instead of treating the symptoms, and we make sure our Health Care Systems are not in fact owned by an industry driven by profit.

We see how we turn deserts into gardens with salt water and humidity condensers and stop migration. We stop war by not needing resources as before – especially fossil fuels. We stop food waste by sharing and growing them where they are needed. We can taste how great those varieties are not meant for transport, but for flavour.
We see a world where when ever we stumble over things that we need to change, we act on it NOW, not looking at profit loss at all, like plastic as bags or in toothpaste, or neonicotinoid pesticides. We need to ACT NOW and stop talking about the entire negative we already know, and start talking about all the great and positive in the possibilities.

About what we CAN, HAVE TO and WANT to change! So can we PLEASE move on now!?

*With a desire for continued growth in consumption, it is clear that it is also expected that CO2 emissions will increase correspondingly, so even if we reduce CO2 emissions on each consumer, then the curve of CO2 emissions are not reduced accordingly.
But our need and wish through transition to stop the growth in consumption and a change in consumption to less CO2 heavy goods, and generally transfer to a more CO2 friendly one, both the less consumption and the then less expected CO2 emissions from the inevitable consumption should make it possible to be even more ambitious.


7.  maj 2014

Min bæredygtige ugle kop, som altid er med mig på seminarer etc. (hader små kopper!)

(For English choose in the menu)

Min fødselsdagsgave til mig selv i år var... Nerd Girl Info: Et 2 dages seminar på Christiansborg PÅ MIN FØDSELSDAG!, arrangeret af IDA Grøn Teknologi, Ålborg Universitet og Information, en master class om grøn omstilling: Mind the Gap – Bridging the Gap.

Jeg meldte mig til i februar, uden at ane om jeg ville kunne gennemføre det, men... man er nød til at presse sine grænser ind i mellem til det yderste, og så er det bedst at prøve dem af med noget man brænder for! (alene DET får nok dig til at gabe nu...).

Det var i smukke lokaler i form af Fællessalen på Christiansborg, så finere rammer til min fødselsdag kunne det ikke være, og der var kaffe, tea og croissanter om morgenen, sandwich til frokost og kage til kaffen (meget vigtige parametre for om en konference/et seminar er god(t)!...), samt en del talere, som jeg rigtig gerne ville høre.

Og jeg er som en svamp ifht. at suge ammunition og viden til mig, for at få brikkerne til overblikket omkring muligheder, behov og mål for omstilling til mere bæredygtighed på plads,, OG noget som jeg personligt synes er vigtigt: Modstandsdygtighed i samfundet overfor ydre påvirkninger.

Jeg havde forventet et højt niveau – respekten for ingeniører er der(!) Daddy var jo sådan set af samme race, selv om han blev afhopper til lærerstanden senere(mest af 5 årsager: Sommer- efterårs-, jule-, vinter og påskeferie). Men jeg havde også forventninger, om at høre om visioner, udviklinger og mål for fremtiden.

Og der var bestemt meget stor viden i de oplæg, der var der. Og på et rimelig højt plan, men ikke særlig teknisk, og kan man læse et diagram, var det faktisk ikke mere udfordrende. SPECIELT fordi jeg til min store skuffelse kunne konstatere, at det for langt den største del af informationernes vedkommende, var OLD WELL KNOWN FACTS.

Dvs., der var meget lidt ny information for mig, ud over nogle lidt mere konkrete tal og nyttige kurver, som understøttede, hvad jeg efterhånden opfatter som almenviden.

Men det der faktisk frustrerende mig mest var i mine øjne ret banale udtalelser i indlægene, som i mine øjne burde ligge årtier tilbage, i forståelsen af hvor vi skal hen bæredygtighedsmæssigt.

For det første var der en italiensk forsker, Ugo Bardi, University of Florence, Italy: A case study in path dependency and malfunctioning information feedback loops: Reception of Limits to Growth, meget charmerende og en fremragende oplægsholder, der forsikrede os om, at "der stadig var masser af energi i fossilt brændstof at hente - bare rolig...".

WTF?!?! (jeg lader den lige stå. ..).

Pointen var, at de ressourcer,der er lettest tilgængeligt, er ved at slippe op, så det "bare" bliver dyrere at nå resten frem over.

Jaaaamen altså! Hvordan kan man over hovedet bruge tid på at fremlægge det til en konference om omstilling til bæredygtighed, når vi VED at de fossile brændstoffer er den direkte OG indirekte årsag til klimaforandringerne, krige og ulighed, og at vi derfor er nød til at fokusere på vedvarende energi (mere behøver jeg vel ikke at uddybe det. Det er folkeskolepensum, som du kan google dig til på 3 minutter). Og slet ikke det han giver udtryk for her i Information (SE HER).

Og når den næste sætning så oven i købet bliver, at sol og vind stadig ikke er rentabel, eller har givet os overskud investeringsmæssigt, og derfor ikke kan regnes som rentabelt profitmæssigt over all, så er den i mine øjne helt gal, når det først er ved videre debat, med modstand til DEN påstand, at det blev forklaret, at årsagen er, at det ikke har givet overskud endnu, fordi der fortfarende (HELDIGVIS DA!) bliver investeret i mere og MERE vedvarenden energi igen, for det der KUNNE være overskud, hvis man ikke tænkte mere i fremtid og fremtidigt udbytte – og ikke mindst, at det også ville have kostet investeringer, hvis der kun havde været fokus på fossilt brændstof, som jo ville blive dyrere at høste også.(Og her tænkte jer: Hmmm... Det er jo DONG Skattetænkning det her...).

Den engelske gentleman, Roger W. Bentley, University of Reading, UK: Peak Oil and other Global Energy Limits.var en kende mere stiv, men yderst korrekt og ikke uden humor, men kom med en del af samme skuffe, set ud fra, at han også talte en del om fortid og nutid, og alt for lidt om visioner og muligheder for fremtiden. 

Han blev kun overgået af en Grundfosmand, der havde glemt at omskrive sin salgsfremlæggelse til et omstillingsseminar, så han snildt kunne have kogt de 20min fremlæggelse ned til 10 (medregnet undladelsen af en salgsvideo), så han havde kunne nøjes med at fortælle, at det var lykkedes dem at få indført et kvalitetsmærke inden for pumpeindustrien, som efterflg. var blevet lovgivet som minimumstandart gennem EU. Ergo at de havde out smarted deres konkurrenter og scoret markedsandele, ved at indtænke energibesparelser i produktet. 

Sikkert meget relevant med ingeniørbrillerne på, og absolut hatten af for dem, men indlægget blev for rodet, og er en lille medvirkende årsag til mit GAB i stedet for gap i overskriften, for jeg så ikke helt relevansen, som druknede lidt i fremstillingen, med den åbentlyse profittænkning i omstilling. 

Bevars! Jeg går all in på at vi skal tjene penge på omstilling, dygtiggøre os og skam også skal have profit ud af det!!! Det er en af de største drivkræfter for at komme videre. Men den det blev bare ikke lige implementeret så godt som det kunne.

Torgny Holmgreen, Executive Director of SIWI (SE): Water as a scarce resource – global sustainable fresh water use påstod at vi snart var ved at løbe tør for vand...

DUH! Nej, måtte jeg kommentere. Vi er MÅSKE, hvis vi ikke passer gevaldigt på, ved at løbe tør for det let tilgængelige grundvand, eller er ved at forurene det så det er ubrugeligt. Men vi har masser af regnvand, selv om regnmønsteret er ved at ændre sig kraftigt mange steder. (SE DEN HER TED!!!)

Og så er 70% af jordens overflade faktisk dækket af vand – primært saltvand og is, men det er der, og det er KUN et spørgsmål om vilje til at investere i at afsalte havvand til hhv. dyrkning af afgrøder (sker i stor udstrækning allerede i områder med let tilgang til solenergi, som fx mellemøsten, men er ikke så stort at det er mainstream endnu, hvilket kun er kun et spørgsmål om at effektivisere, og masseproducere teknologien før det er det, og kendskabet breder sig), og om nødvendigt til drikkevand.

Og der er masser af tiltag til at vende dust ball effekten, bla. via nylontårne, der indfanger luftfugtighed, vand-/vækstbeholdere, der sørger for at væde og beskytte nye træer eller afgrøder, Geoff Lawtons permakulturprojekter bla. i Sudan og mange mange flere. 

Så vi KAN altså få områder, der ellers er opgivet som fødevareproduktion tilbage i marken så at sige. Vi løber ihvertfald hurtigere tør for ilt end for vand. Betragtningen burde snarere have været, at så længe vand kan blive set som en ressource, og gerne en der er knaphed på, og er så essentiel for vores overlevelse, så er det en magtfaktor, og derfor er der interesse i en masse spin, på at vi har et problem. Men det har vi ikke. 

Den teknologi vi skal investere i at afsalte, eller håndtere regn- og spildevand bedre, skal vi i så fald også bruge på at få fat i det fossile vand, der ligger dybere end grundvandet, og som vi aldrig vil kunne erstatte igen, og derfor helt bør lade være med at røre, da det OGSÅ er en vigtig brik i det store puslespil.

Så det er lige som med alle andre ressourcer: De let tilgængelige er opbrugt, så enten skal vi bruge investeringer i at nå de svært tilgængelige, og fortsætte med at voldtage planeten, eller også bruger vi de samme penge på at investere i smartere bæredygtige løsninger i stedet for. Uh, what to choose, what to choose...

Det er mind settet, der er svært at ændre hos profitjægeren, for for dem er det business as usual, og de mærker impact´et mindst i deres elfenbenstårne. De vågner først når tårnet enten bliver væltet nedefra eller når de 99% selv har fundet en bedre løsning, og kan vende sig væk og lade de 1% passe sig selv, og se om de kan spise de aktier de har investeret i, på produkter man ikke længere kan eller vil købe.

Til gengæld var der nogle indlæg fra bla. Helle Munk Ravnborg, DIIS og Mellemfolkeligt Samvirke: Igangværende internationale forhandlinger om bæredygtig udvikling. Hvilken betydning har internationale forhandlinger og rapporter for arbejdet med bæredygtig udvikling i Danmark?, og Robert Kaufmann, Boston University, USA: What can we learn from the history about earlier civilizations’ collapse? Og Inge Røpke, Aalborg Universitet, Hverdagspraksisser, vækst og ressourceforbrug i et økologisk økonomisk perspektiv, og Jeanet Larsen, der trods sit danskklingende navn er ærke amerikansk (på den søde måde), og kun har set en meget lille del af Danmark før i 2009, til Klimatopmødet i Bellacentret, og som talte om Sustainable Food Supply in a World of Limited Resources – a global perspective.

Det gav samlet et meget godt billede i tal, på hvordan tingene er uadskillelige samfundsmæssigt og globalt set, og hvilke konsekvenser selv den enkelte danske eller vestlige borges personlige valg har på Amazonas regnskov, uligheden i verden i almindelighed, og hvordan det kan – vil – give bagslag, hvis ikke vi udligner den eksisterende ulighed og begynder at regne prisen på HELE regning med i salgsprisen ved forbrugeren.

Det betyder, at hvis vi fortsat vælger at spise i gennemsnit 150gr kød HVER om dagen i Danmark, så kræver det at ALENE til de 30mil svin vi producerer om året i DK ALENE, er et areal i Argentina på størrelse med Sjælland, der skal dyrkes med (efter al sandsynlighed) gensplejset soya, dyrket ved at rydde regnskov, gødet med NPK gødning, der ødelægger jorden, og forurener vandet, sprøjtet med pesti- og fungicider, der er skadelige for bier, biodiversitet og mennekser, skibet den halve klode rundt, før det ender i maven på en gris, der aldrig i sit liv får lov til at se himlen. (se link til hvad GMO soya gør ved vores grise HER!).

Og fik jeg sagt, at det kun er det svinekød VI producere? Og ”prisen” er over dobbelt så højt for oksekød!!! Et areal på størrelse med Sjælland, der KUNNE have været forblevet regnskov, eller om ikke andet kunne have givet mad til mennesker, som ellers nu sulter, og som der kommer flere og flere af på kloden hver dag. Tænk lige over DEN lørdag aften over entrecoten...

Coops Thomas Roland fortalte en dejlig historie, om hvordan de har arbejdet økologi ind i varersortementet, og kunne fortælle en masse rigtig spændende ting, om hvad der motiverede kunderne til at købe det. Irmas omsætning kommer bla. nu for 30%s tilfælde fra økologiske varer.

Jeg har faktisk selv for nyelig skrevet en mail til dem, om at jeg er vældig glad for deres økologi, men er lidt harm over at bla. ingefæren godt nok er økologisk, men fra fx. Peru, og at de generelt har ALT for mange billige varer fra den anden side af jorden, hvor CO2 aftrykket bestemt ikke er indregnet i prisen (Nerd Girl Forever!), så vindruer til 22kr fra Indien ikke burde ligge der. 

Og når han forsvarer at diskussionen om hvor vidt de tjener for meget på økologi, med at deres fortjeneste er den samme som på ikke økologiske varer, så glemmer han at nævne, at da den udregnes procentvis med måske for detailhandlens som tommelfingerregel 2,5 gange op, så bliver nettofortjenesten procentvis tilsvarende højere, så den var lidt letkøbt.

Og det ville jeg sige i kommentarrunden efter oplægget, plus at jeg synes de bør stoppe med at mærke økologien, og istedet starte med at mærke de ikkeøkologiske og specielt de CO2 tunge varer. Men der kom to før mig, der nåede at sige det, så jeg slap for at tage teten der... Great minds think alike!

Så det var fint, men igen ikke nogen nyheder, men mere et resumé, og jeg begyndte at få fornemmelsen af at vente på pointen - eller måske at have misset den. 

Men konferencens højdepunkt for mit vedkommende, og en af de største grunde til at jeg havde meldt mig og betalt af egen lomme, var at Rob Hopkins, The Transision Movements fader så at sige, skulle på via Skype, og fortælle om hvordan man netop i hans hjemby Totnes i England, har fået CO2aftrykket i en by på 8500 indbyggere markant ned via personlig og lokal omstilling.(Se TEDtalks mm her)

Det har kostet meget personlig energi og engagement at udvikle og udbrede, men det er en bevægelse, der nu er global, og som vi også har flere eksempler på i Danmark. Bla. Omstilling Danmark, som jeg er medlem af (og sidder i kernegruppen i – bestyrelsen om man vil), Omstilling Ry som er Transition Town, og Fajø, der bla har Røde Rejer og Blå Bananer som møntfod, samt en masse andre initiativer, som egentlig opererer autonomt, gennem en masse spredte projekter og aktiviteter, men udspringer fra samme ønske: Nemlig at omstille til et liv med mindre skadelig påvirkning af planeten, uden at behøve at gå ned i livskvalitet.

Faktisk er oplevelsen generelt, at det er fællesskabsfølelsen og trygheden, der er det største udbytte i den personlige omstilling, når man spørgere ind til deltagerene. Det viser tydeligt, at selv om næsten alt sker på frivillig basis, så er engagementet højt og udbyttet stort, og der indtænkes alternative økonomier, lokale møntfødder, produktionsinitiativer og anden decentralisering, hvor der før var centralisering og usikkerhed.

Og det var bestemt herligt at høre Rob igen, selv om jeg nok har støvsuget alt på nettet med ham og Transition Towns allerede. Han kommer til København i hele 4 dage til Transition Town Meeting til September, hvor jeg ser frem til at møde ham og en masse andre fra de internationale bevægelser.

Men som dagen udviklede sig, fik jeg sat ord på min frustration efter hvert oplæg med de andre deltagere i pauserne og inden kommentar/SpørgeJørgenRunden, og det lod til at være en gængs opfattelse. (Pyha, så ER jeg ikke helt dum!).

Det tegnede til, at selv om alle var rørende enige om, at omstillingsvilligheden og initiativerne var størst hos menig mand: De private forbrugere, dem nederst i fødekæden, vælgerne, forbrugerne, de 99% eller hvad de blev benævnt, så var fokus meget mere på, hvordan man kunne få politikerne, og dem der ejer DEM, ergo: Dem med den VIRKELIGE mulighed for impact: Nemlig investorene, profitjægerne, 1%erne (mindre kære børn har også navne), til at forstå vigtigheden af omstilling. Dem der egentlig har RÅD til det.

Men da de ER profitjægere, har de ikke nogen særlig interesse i at ændre praksis, da det betyder mindre profit og ikke mindst magt, og de har helt klart ikke samfunds-etiske spekulationer, da de i så fald ikke ville være sig selv bekendte, når de foretrækker at flytte aktiviteter hen, hvor de kan hente den største profit på bekostning af miljø, samfund og etiske omkostninger.

Og det synes jeg langt hen af vejen er spild af tid. Det eneste der rykker dem, ER profit, hvilket der derfor politikerne imod AL fornuft vedholdende taler om at vi skal vækste os ud af krisen, selv om krisen er der PGA. væksten, så det er uddannelse og oplysning til forbrugerne/borgerne om hvordan DE kan ændre verden ud fra ”One Person Can Make A Difference” eller ”Be the Change”, (Gandhi), så de kan omlægge deres forbrug til et mindre CO2 aftryg. 

Det er det omstillingsbevægelsen gør gennem alle mulige små private initiativer, ved at uddanne hinanden, finde løsninger, dyrke og købe økologisk, købe lokalt, energisikre boliger, gå og cykle mere, bruge bil mindre osv osv.

Der blev fokuseret uendeligt meget på, hvordan man kunne centralisere forsyningsselskaberne, og en smuk og meget klog advokat fortalte entusiastisk om, hvordan hun havde hjulpet med at privatisere en masse for kommunerne, og dermed centralisere kompetencerne.

Men omstilling handler jo om så mange flere nuancer end effektivisering, ja effektiviseringen kan i mange tilfælde være direkte skadelig, da det ofte betyder færre arbejdspladser og profittænkning, mere end samfundsmæssige og sociale hensyn, så hun pissede mig bare af – pardon my French. Det er dejligt at Kbh Kommune tog andelsbolden op og sagde ”En Kommune, En Stemme” i sammenslutningen med 7 andre kommuner omkring vandforsyning, hatten af for det, men ærlig talt, så havde der nok også været en del røre hvis ikke, selv om LOVEN giver mulighed, for at de kunne forlange det anderledes selskabsretsligt pga. deres åbenlyse størrelse ifht. de andre.

Når man har lidt indsigt i, at disse privatiseringer som lovkrav måske ikke ligefrem må lave profit, og i bund og grund er ejet af kommunen, så bliver de dog skabt ud fra, at de i kraft at privatiseringen kommer uden for politisk indflydelse (og derved i lang udstrækning forbrugerne/borgernes indflydelse - Også selv om det er dem, der vælger politikerne, og de så igen udpeger bestyrelsen - og ofte lige pyntet med en lægmand også...).

Men alligevel er indflydelse helt ude i 3. led, SAMTIDIG med at de får lov til at bestemme, hvilke standarder der skal opereres ud fra på området, og dermed får et indirekte monopol med fordyrene processer og krav til følge, når fx der opstår et ønske nedefra, om at forsynes sig uden om dem, ved måske at ville indsamle og benytte regnvand i husholdningen, i stedet for at få grundvand - og desuden har en stor pulje til at forkæle kommunale embedsmænd med (vi har jo ikke bestikkelse i Danmark), så bliver det meget få klap man bidrager med efter oplæg af den art.

Når panelet til aller sidst bestående af tre yderst kompetente repræsentanter, der har arbejdet i kommisioner, udvalg og råd, udstukket af div. politikere og styrelser kan fortælle, at det meget ofte kun er til for et politisk spin, og at rapporter ofte er skudt ned lang tid før de er offentliggjort – også af de selv samme, der har bestilt arbejdet, og at det ikke længere er styrelserne selv, der har fingeren på pulsen og har indflydelse, men kun er styret overordnet fra ministerierne, som igen er underlagt ministeren, der igen lytter til en spin doktor, og – lad os se det i øjnene - ikke har egne visioner, men drejer sig den vej spindoktoren lugter at vinden blæser, for at være sikker på at blive på taburetten, indtil et bedre job i den virkelige verden eller endnu bedre EU/NATO eller ligende byder sig til...

Ja, så endte jeg med at rejse mig op (selvfølgelig i min ivrighed/irritation - og da jeg altid har været en first mover - lige et modul før, der var afsat tid af til evaluering og kommentarer... Blond Nerd Girl?!?), og sagde, at jeg var skuffet over, at have brugt så meget tid på at høre på Well Known Facts (Jeg havde det lidt lige som Bill Nye her), som burde have været vores fælles afsæt, og max have været opsummeret kort, og at det var tydeligt ingeniørtænkning, da man fortsat tænkte i centralisering, og i fortsat at ville bruge energi på at aproache politikerne og profitjægerne, for at få DEM til at omstille sig, når alle konklusioner i forløbet var, at det er blandt de virkelige omstillingsparate man BURDE løfte. Ergo NEDE FRA!

Jeg fremturede oven i købet med, at jeg først klappede i mine hænder, når det lykkedes ingeniørene, at gøre en 2v nordvendt 60m2 lejlighed i NV selvforsynet, for jeg mener så inderligt at decentralisering er det første og største skridt til omstilling, så hver enkelt husstand har muligheden for at blive så selvforsynende som muligt, via i vid udstrækning lavenergiboliger, så al forsyning bliver minimeret – både varme, el og vand. Det er der den største CO2 besparelse også er at hente.

For det er først når vi er løsrevet fra profitmagerne og politikerne via selvforsyning, og når vi stemmer produkter ind og ud af produktion med vores pengepung og adfærd, at vi får ordenlyd hos politikerne og profitmagerene. Som fx set med vindmølleindustrien.

Det ene panelmedlem opfattede det som et angreb på ingeniørstanden, hvilket det bestemt ikke var, for omstilling kan IKKE ske uden dem, og deres kompetencer, og jeg har - som før undertreget - stor respekt for faget (eller fagene er det jo snarere med alt det de spænder over). Men jeg ville altså ytre min skuffelse, og opfordre til at også DE tænkte på hvordan de kunne løfte nedefra, og hjælpe de omstillingsvillige 99%, som jo trods alt er et købestærkt grundlag at bygge på.

Men jeg har da så absolut fået en masse med mig, selv om det ikke var det jeg forventede, og er glad for at jeg deltog. Og så kan jeg oven i købet blære mig med at i år havde Snapstinget bagt min fødselsdagskage, for til kaffen fik vi en formidabel brownie, som jeg tror var med tranebær og lakrids.

Og jeg tog TO stykker - ikke så bæredygtigt, men meget bagerdygtigt!)! Man skal jo ifølge et af Rob Hopkins værktøjer, Dragon Dreaming, huske at fejre succeserne, så jeg synes det var passende af hele 2 årsager – én til hver.

Det er jo nok ikke et tilfælde at "Kagens Dag" falder på min fødselsdag! Jeg hedder jo ikke tærtebjerg for ingen ting, selv om jeg har det fint med at være mere Stake Holder end Cake Holder (Og her skulle man nok lige have været der...).

Nameste, Peace og kærlighed ;)


14. marts 2014

(og dette indlæg meget laaaangt)


Sidste weekend var jeg på eventyr. Med min Mor. På cykel. På Samsø. 

Det var med Omstilling Danmark, der skulle have generalforsamling, og den ville jeg ikke gå glip af, og var først sådan... OH UH HVAD?! over at man havde lagt det 2 timers sejllads med færge fra Sjælland. Men Ok tænkte jeg. Måske de fleste er økologiske rødbededyrkere fra Ballen...

Men så kom der en opløftende info-mail, om at det blev en hel weekend med overnatning, forplejning, work shops og fest sammen med andre foreninger, til overkommelige penge, så var der ikke et øje tørt, og både min mor og jeg meldte os til med cykelleje og hele pivtøjet.

Der var oven i købet halv pris på færgebilletten! WUHU! (Man skal huske de små glæder i tilværelsen, og hvad er sparet er tjent, siger min indre halvjyde...).

Så jeg var ude og investere i et par røjsere (med leopard print). De første gummistøvler jeg har fået, siden jeg skulle på langfartssejllads med mine forældre i midtfirserne, og pakkede linned og hårbørste (glemte hovedpinepiller, tandbørste og hårelastik - men Mor havde ekstra... En mor har altid det man mangler!), og efterlod børn og mand alene hjemme.

På deltagerlisten, der var listet efter postnummer, gik jeg kold da jeg nåede dem fra Fyn, og proklamerede glad vidt og bredt, at vi blev omkring hele 100 deltagere, hvilket jeg synes var VILDT. Tænk at 100 mennesker gad at tage til Samsø, for at tale om bæredygtighed og økologi!

Allerede på færgen var der høj stemning. Margrethe på over 70 fra Klint hev frø og bønner op og delte ud af. Jeg reddede mig nogle kæmpe ærter og hestebønner, og fik vist billeder af det hus hun selv havde bygget. Ja, og når hun sagde selv, så VAR det SELV! Stærk dame :)

Og så sagde flere, at vi blev 350 mennesker! Ikke 100, som jeg først syntes var vildt... Og der var folk med interesse for Praktisk Økologi, By Bier, Byhaver, Gavecirkler, Regnvand, Økologisk Byggeri, Økologisk Landbrug... Alt hvad der rimer på at leve bæredygtigt.

Da færgen landede i Koldby Kås (i min sejlerbarndom dømt Kold i Mås) var vi på bare 2 timer blevet en masse mennesker bekendt, og fået lært en masse om både bier og blomster, og fik læsset vores bagage i en bil, der transportede det til Tranebjerg, hvor den hal/skole det hele skulle foregå på ligger.

Jeg kører ALTID på herrecykel! Damecykler er wobly bobly, og jeg kan bedst lide, det skub man får ved, at svinge benet over sadlen, mens man får gang i pedalerne. Men næh nej! Samsingerne havde præciseret at det var damecykler til damer og herrecykler til herre... Nå, men det var pæne velholdte 7 gears cykler sågar med kurv, og vi hoppede på den entusiastiske gruppe, der ville køre den KØNNE vej, og ikke den korte... Vi skulle ikke være på skolen før kl 16, så vi havde jo ikke travlt.

Men Samsø er jo altså ikke flad... Og selv om den gamle (i det her tilfældet altså min Mor) både går til yoga, svømmer og traver flere km om ugen, så kneb det med at at få numsen med op over bakkerne, så vi trak (cyklen) og kom bag ud. Men Samsø er ikke større, end at man ikke er bange for at fare vild, og de taler jo næsten dansk, så vi tog den med ro.

På et tidspunkt (efter ca 8-10km) nåede vi et Y-kryds, hvor vi var lidt i tvivl om hvilken vej vi skulle tage. En gnavent udseende mand kom kørende for at hente porre ved et gårdsalg, og jeg henvendte mig høfligt om hvilken vej vi skulle tage til Tranebjerg. Og her opstod så hvad vi er sikre på blev hele øens griner for DEN weekend, for på hans svar at begge veje førte til Tranebjerg, spurgte jeg, hvilken der var den KORTESTE, og uden at blinke pegede han på den til venstre og kørte sin vej.

Efter ca 5km kom vi til en hovedvej i Onsbjerg, hvor vi skulle overnatte på Nordgården. Her overgav vi os, og hev GPSen op af lommen, og skulle til at lade os guide, da en meget solbrændt pæn mand spurgte om vi var faret vild... Lettere skeptiske - kloge af skade kunne man sige - sagde vi tøvende at vi skulle til Tranebjerg og Nordgården. Nordgården viste sig at være 300m væk til venstre, og Tranebjerg 2km til højre tilbage mod Koldby Kås, så vi besluttede at hente vores kuffeter først og se om der var noget vi kunne hjælpe med.

De 2(,3 ifl Garmin)km viste sig at være op af bakke. Men det var perfekt når vi skulle hjem om aftenen, og så kun behøvede at køre i frigear hjem. Ved hallen fandt vi vores habengut, og fandt de ting frem vi havde fået besked på at medbringe:

Service og kop/glas (bestik havde de),og pynt til at gøre salen hjemlig og hyggelig 

Som tidligere blomsterhandler skorter det ikke på mulige items i kælderen, og jeg havde taget 10 små vaser med som jeg regnede med at donere, så jeg slap for at slæbe dem med tilbage), og en dug med farverige macarones (i letvægtsmateriale i ægte cykelturstil). 

Så det læssede vi alt sammen af, spiste min mors medbragte madpakke i solskin og bidende kold forårsvind (fiskedeller med remo, og emmentaler med filet, nam nam), og gik så på jagt efter grene og forårsblomster til de små vaser. Foråret er jo over os tidligt i år, og vi fandt lærkespore, blomstrende mirabellegrene og døvnælder, som vi satte i vaserne, inden vi kørte allerede ømme i røven på frihjul ned til vores indkvartering.

Her havde vi regnet med et tomandsværelse, men blev noget overrasket over et 8 mands med etagesenge, hvor der kun var én tom underkøje tilbage. Den fik min mor, og jeg tog køjen over hende (ville alligevel aldrig have taget en underkøje, så længe jeg kan få hjemmebagen op i en over! - og det gik lige...). Så vi tog os en morfar en times tid, og knoklede så på ømme cykelnumser tilbage til hallen, hvor der var annonceret FRØBYTTE kl 16.

Og åååhhh hvilket mekka! Der var mange, der havde en masse at dele ud af, og selv om jeg så at sige var fribytter (havde ikke noget at bytte med selv), fik jeg en masse spændende med hjem, så som to lilla kartofler, Kinaspinat, rød kløver,hvidløg, morgenfruer, vintersquach, solsikker, rødbeder og en masse jeg ikke kan huske hvad er og må vente med at se til de kommer op. 

Al maden var forøvrigt økologisk! Det meste fra Samsø, men da det er en svær tid på året var der også fra andre steder. Men der var masser af linser, bønner og rodfrugter. Og ramsløg. Min mor havde lige foræret mig en lille smule små spire fra hendes ikke-så-hemmelige-sted ved Vejrhøj, hvor hun havde hentet til sig selv. De står pænt og ser sprøde ud i vores gårdhave.

Vi havde placeret vores dug strategisk på et bord midt imellem alle bordene, og fik selskab hvert måltid af mange spændende søde og sjove mennesker, for det så ud som om alle flyttede rundt ved hver mulighed, bortset fra os, der territorialt holdt vores pladse nogen lunde! 

Og det var symptomatisk for hele weekenden, at alle var så åbne og nysgerrige, at alle talte sammen på kryds og på tværs. Det var sjovt at se, hvor positive og nærmest benovede folk var over, at vi var mor/datter, men der var helt unge - måske ikke engang 20 år - og helt op til op i 70erne, så vi faldt slet ikke uden for, når vi så os omkring, og vi synes det er det mest naturlige :)

Der var velkomsttaler fra alle foreninger, information og generel hygge. Der var pyntet op med påskeliljer og grene og bloklys, genbrugskunst og farverige due, og gamle mælkejunger med store grene af forsytia, pil og mirabeller.

Da vi glade, mætte og trætte frihjulede hjem til Nordgården, mødte min mor formanden for sin andelsforening, som var med en flok andre midaldrende mænd på fisketur. De var ved godt humør i fælles stuen, men ikke mere end at vi fik en nogen lunde tidlig aften. Jeg sov ikke så godt, men det er ikke noget nyt, og jeg tænkte jeg kunne sove når jeg blev... ældre.

Kl 7 var der morgenandagt og yoga til de morgenfriske. Det var vi ikke. Vi sov dog ikke meget længere, og var oppe i hallen ved 8 tiden til morgenmad. Inden work shopsne havde vi tid til at gå en tur i den store brølende by Tranebjerg. Dvs. vi gik op til kirken og kiggede os lidt omkring, mens det dryppede lidt fra grå skyer. Der var allerede blomstrende japanske kirsebærtræer og påskeliljer alle steder.

Mors første work shop var yoga, og høre om personlig omstilling. Hun kom derfra med en god oplevelse og historie fra manden, der havde undervist, plus en smuk bog.

Jeg havde lidt svært ved at bestemme mig for hvad jeg skulle vælge. Både "Håndtering af regnvand", "Hamp som byggemateriale" og "Biomimetik og Crowdfunding" lød tiltalende, men jeg endte med "Hvordan gør vi biodiversitet til en folkesag og forretningsmodel". Er der nogen, der på noget tidspunkt har været i tvivl om min nørdede side? Godt så!

Som det næste inden frokost tog vi sammen "Inner transition - den indre omstilling" med to trinde glade damer fra Fejø. Det var hyggeligt. Vi startede med at danse. En enkelt græsk runddans. Jeg elsker at danse. Noget af det sjoveste jeg kan huske er faktisk at lære at danse folkedans og lancier. Men den her var meget mere enkel, og vi var nok 40-50 i et klasselokale, så det var i tre ringe. Meget intenst. 

Så fortalte de lidt, og så blev vi bedt om at skrive nogle buzz words ned på små lapper papir, og over tre omgange vælge et, og en ny partner at tale med tre minutter hver - altså 6 minutter på hvert ord. 

Det er utroligt hvor meget man kan lære om en persom på 6 minutter. Både af hvad de siger, og hvad deres reaktion er på det man selv siger. Det var lidt for grænseoverskridende for min mor, så hun stod af efter første runde. Så lærte jeg også noget om min mor og hendes grænser :)

Efter frokost var der møde om at sprede lysten til bi hold. Ikke avl, men hold. Ved biavl behandler man bierne, som man behandler svin, kyllinger og burhøns på storfarme, ved at presse dem (bierne altså) til at lave op til 90kg honning, hvor de naturligt kun ville lave det halve, samt stopper deres naturlige cyklus med fx. at sværme, og holde pause midt på sommeren. En biholder lader dem lave deres egne tavler, lader dem sværme og fodrer dem ikke med sukkervand.

Den måde man har opdrættet bier på igennem mange mange år nu, har gjort bierne svage, og med alle de sprøjtemidler landmænd og haveejere spreder, og med den mindre forskellighed (diversitet) der er i vores natur nu, er antallet af bi-kolonier (i Danmark ALENE) faldet fra 50.000 til 30.000. 

Og der kan ikke være nogen, der er i tvivl om at hvis bierne og andre forstøvere forsvinder, så er det ude med os. Det er nok den simpleste biologi, som alle kan forstå. 


Jeg vil så gerne holde bier! Et af mine ønsker er at "gå til bi". Altså at tage et kursus i at holde bier, og følge en der allerede har, og der er faktisk folk lige her i Kbh der har bier på tagene - Både Frederiksberg og Kbhs Rådhus bla), på kirkegåredene mm.

Og så var der generalforsamling i Omstilling Danmark (med kaffe og de største lagkager jeg nogen sinde havde set), som jo var hele grunden til at vi var taget afsted (og jeg vidste ikke engang det med kagerne...)! 

Jeg meldte mig som referent, og endte i bestyrelsen... Så der kommer til at blive meget mere at skrive om i fremtiden, for det var fedt at der sad over 20 mennesker, der lige som os havde valgt at rejse så langt, fordi vi brænder så meget, for at gøre en forskel, og det med den brede palet af al slags bæredygtighed, som jo derfor har både genbrug, økologi, byggeri, samfund og personlig udvikling på programmet! Jeg glæder mig til næste bestyrelsesmøde allerede ;)

Og så var der dejlig mad, løftet stemning og hygge, og ved 22tiden kom der levende musik. Vi havde som alle andre ved ankomsten meldt os på to "køkkentjanser", og havde ryddet op efter kaffen, men skulle møde søndag morgen kl 7 for at gøre klar til morgenmad. Jeg havde desuden haft migræne hele dagen fra jeg vågnede, men havde holdt den nede med piller og entusiasme, men da det glade coverband kom på, stod jeg af, og måtte tak nej tak til sving om og fest. Det var ned ad bakke hjem i køjesengen.

Lystfiskerne sad med Gammel Dansk og trofæer (ikke de frisk havde fanget dog. De lå pænt på kæl sagde de) og fejrede en fangst på hele 105 havørreder. 

Godt nok havde de ikke alle sammen med hjem. De små var sat ud igen. Og her kunne jeg ikke dy mig for at nævne, at overlevelsesprocenteten ikke er stor for dem... Men de forsikrede mig om, at de var forsigtige, og så lod jeg den ligge der. 

Da de spurgte hvad VI lavede der, og vi svarede at vi var en del af 400 økoflippere i en hal lidt længere nede af vejen, kunne jeg se at de ikke lige kunne identificere sig med det :D

På vej tilbage fra fællesbadeværelset med tandbørsten i hånden, stoppede jeg op og roste dem. Jeg roste dem for al det arbejde de danske lystfiskere har gjort for miljøet. For det har de! De og jægerne har, fordi de har fulgt naturen tæt, kunne påpege hvor grelt det står til , og hvor det er værst. 

Det er lystfiskerne, der har rapporteret hvor dårlig vandkvaliteten er i åer og vandløb, når de kunne se at fisk og anden fauna forsvandt, og hvordan udretning at vandløb var en katastrofe, så Hedeselskabet tjente dobbelt på først at rette Gudenåen ud, og så at føre den tilbage til sit oprindelige løb.

De har gjort - og gør - et stort arbejde med at sætte yngel ud, tage vandprøver og generelt rapportere til miljøstyrelsen. De har fået stoppet landmændende, så de nu ikke må sprøjte tæt på vandløb (hvilket de dumt nok får 16 milliarder i kompensation for om året, selv om det burde være indlysende, at det også er til deres eget bedste...). Og de har været med til at oprette og genoprette søer og sætte fisk ud i grus- og margelgrave.

Og da jeg havde takket dem for al det, sluttede jeg af med at sige, at næste gang de så en økoflipper, så skulle de vide, at vi alle er en del af én stor familie, og de er en vigtig del af den: At de SELV er en slags økoflippere, selv om de måske aldrig før havde tænkt på det som sådan...

Vi var oppe samtidig med dem kl 6.30, hvor vi pakkede al vores grej ned, og oksede op til hallen - nu med bemærkelsesværdig mere hårdføre haleben på trods af hele oppakningen. 

Vi gjorde rent og rydede op efter festen, som så ud til at have været god, selv om det slet ikke var hverken rodet eller særlig beskidt. Alle var hele tiden så ansvarlige, så selv brandmyndighederne havde rost os. Åbenbart selv med en økopind i øret er det en nær-miljø-ansvarlig forsamling... :D

Efter morgenmad, hoppede vi på foredraget "Den Magiske Økologiske Jord", og efter det "Byhave visioner". 

Der havde været så mange spændende arrangementer, og jeg ville gerne have været til dem alle sammen, såsom Historier fra grøntsagsdyrkning på Samsø, Økologiske byggematerialer (selv om jeg nok ikke inden for den nærmeste fremtid kommer til at bygge selv), øko kornkurser, permakultur, aktiv energireduktion og meget meget mere. Mej jeg fik en masse materialer med hjem, og en masse nye begreber, som jeg samler op på nu, hvilket også er en af grundene til at det først er nu en uge senere jeg får skrevet om det her.

Da vi efter de 7,5km tilbage til færgen i Koldby Kås kl 15.35 stillede cyklerne tilbage (de var de 100kr og herre ømme bagdele for hele weekenden værd), var det en glad samlet flok, der rundede den af. 

Da vi stod klar ved landgangen og jeg fik kigget rundt på de små 100 mennesker der stod klar til afmønstring, så jeg lutter trætte mennesker, men med den mest lyksalige glæde over hele linjen! 

Måske var det bare hele den detox på økomad jeg havde været igennem. Måske var det den friske luft. Eller migrænen, der ikke helt havde sluppet taget, men det var nok det, der gjorde det største indtryk på mig: At se, hvordan folk så hinanden smilenden i øjnene, med en ro og tryghed, jeg ikke har set siden min barndoms familiesammenkomster!

Jeg tog afsked med min Mor bag politistationen i Kalundborg, hvor hun og mit ride hjem til Østerbro også holdt. Det havde været en fantastik tur, og jeg føler mig rig, over at have den med mig for altid. Jeg ELSKER min mor ubetinget, uden forbehold eller men´er. Der er ikke mange - hvis nogen - jeg stoler så blindt på og har tiltro til, mht integritet og dagsorden (hun har aldrig én, men er straight forward, så det er nok det ;D), og at have haft hende for mig selv (og 400 andre) med sådan en dejlig oplevelse, er ren lykke!

Det var dejligt at komme hjem og kramme alle, pakke ud, tegne og fortælle, og finde roen igen (og to Treo). Men jeg glæder mig til at skulle arbejde videre i Omstilling Danmark, og med omstilling i det hele taget. 

Jeg har plastret alle vindueskarme til med frø og spirer, og venter spændt til der kommer noget mere varme, så jeg kan få det i jorden, så Toke og min hydroponiske køkkenhave kan få plads.

Min Mor havde forøvrigt mødt lystfiskerformanden, og hvis jeg havde været bange for, at have trådt ham og de andre vaders over tæerne, så var det helt uden grund. Han havde fortalt hende, at de alle havde været næste mundlamme over at få ros, for der var så få der forstod, hvor meget arbejde de gjorde, og hvad det egentlig gik ud på.

Og sådan synes jeg, at vi skal arbejde videre på at få samlet ALLE dem, der på den ene eller anden måde gør en forskel for at bevare et sundt miljø, for hvis vi først SAMLET anerkender hinanden, og rigtig får øjnene op for hvor vigtige ALLE aspekter er, og hvor meget arbejde der er og bliver gjort, så vi vi føle os stærkere og mere påskønnede! 

Det var den følelse tror jeg, der satte den lyksalige glød over deltagerne fra Samsø, og noget jeg håber bliver endnu vildere i 2016, hvor vi skal mødes igen i Lejre! Og det er både alt for hurtigt, fordi der er så meget vi skal gøre, og alt for langt væk, fordi vi glæder os sådan til at gøre det igen...

21. marts 2014




Jeg kan simpekt hen ikke holde det tilbage! Jer vild med Crowd Funding!!!!


Jeg er vild med andeltanken, genbrug, bytte- og tjenesteøkonomi, og det at turde dele sine ting med andre, hjælpe og være venlig. Jeg elsker at være naiv, og efter mange år at være næsten knust over hvordan vi som mennesker er ved at smadre vores kloge, er jeg NU, ved at søge på hvad jeg selv kan gøre for at det kan vendes og stoppes, ved atfinde ud af, at der er SÅ mange gode mennesker, initiativer, projekter og muligheder der ude allerede, at det slet ikke er umuligt at det kan lykkes at vende skuden!


Det kan stadig kun gå for langsomt, og der er lang vej endnu, men VI GØR DET SGU!


Og internettet er katalysatoren. Hvor vi før hen havde lang vej til information, og deling af viden, så er det INSTANT nu. Youtube, Wikipidia og andre biblioteker, og Twitter, Facebook og Pinterest som sociale medier er værktøjerne til at finde og sprede viden.


Muligheden for at finde ligesindede, og opstarte projekter er blevet globaliseret, så man kan sidde i lille DK, og sammen med folk fra Australien, USA og Luxemburg støtte seje projekter i Guatemala eller London. Og det er bla. ved hjælp af fænomenet Crowd Funding, der gør begrebet “Mange Bække Små” håndgribeligt og magtfuldt.


Kort fortalt for den uindviede, så handler det om, hvis at jeg er bekymret fordi Jordens regnskove forsvinder og dermed klodens lunger, så jeg har et projekt i tankerne, der går ud på at plante flere træer. Det kan jeg tage til Amazonas og gøre, men jeg kan også spare billetten, og begynde der hvor jeg selv bor (det er faktisk det bæresygtighed foreskriver). Men jeg har ikke en masse hektarer selv, og heller ikke penge til at skaffe planter for.


Så jeg sætter mig for at starte en fond, som skal tilbyde forskønnelse af byens facader, gratis eller i det mindste meget billigt. Men en fond kræver der er penge at bruge af, så de skal findes.

Så jeg skriver mål, vision og ikke mindst PASSION ned, og starter en indsamling, på et af de mange crowd funding sider, der findes (Kickstarter,Indiegogo, Crowdfunder, RocketHub, Crowdrise, AngerlList - listen er lang *.

Her kan jeg appelere til nærmiljøet OG hele verden, for at hvis man synes det er en god idé, så kan man med måske bare 1$ vise, at man synes det er et godt initiativ, og hvis man har mere er der ingen grænse for, hvor meget man kan smide efter projektet.

Og hvad får backerne (som man kalder dem, der støtter) så ud af det? Alt efter hvilket projekt man stiller med, er der forskellige modydelser eller fordele man kan stille op, som backerne kan få for deres opbakning.

Musikere kan tilbyde gratis dowwnload, tilsendte signerede CDer, koncertbilletter, intimkoncerter, medvirken på et nummer eller i video, og kreditering på cover, og en nærmest uendelig kombination af alle, alt efter hvor meget man ønsker at støtte med.

Så i tilfældet med at beplante byen, kan man til byde at liste backerne på en hjemmeside, sætte små messing skilte med navne på facaderne ved beplantningen, at kunne komme og deltage i plantningen, med logi og forplejning, at hjælpe med at opstarte søsterprojekter andre steder osv osv.

Og det bedste er, at fordi idéerne når ud til flere miljøer er der stor chance for succes. For det første er der iværksætternes egne cirkler, og deres cirklers cirkler, hvor igennem  andre interessegrupper oftes nåes, hvis netværk er dedikerede til samme idé, og dermed en potentiel utrolig dedikeret støtte gruppe – både til at bidrage, og ikke mindst til at dele, og som igen vil dele med andre ligesindede. Og ikke mindst crowd funding sidens egne følgere der allerede er tilhængere af idéen om crowd funding, har lettere til at komme til lommerne med bidrag. Det spreder sig som ringe i vandet!

Jeg selv bidrager iflæng!

Inden for det sidste år har jeg nok bidraget til mindst 10 projekter. Ikke alle har nået deres mål, men på fx. Kickstarter betyder det, at mine penge så aldrig bliver trukket fra kontoen, og så der er ingen skade sket.

Det er som regel uafhæængige uafhængige filmproduktioner. Men Iron Sky er et eksempel på et projekt jeg har støttet, der har fået KÆMPE succes, og har fik millioner i crowd funding, og nærmest har været skoleeksemplet på hvordan man bygger en kampagne op.

Men jeg har også bidraget til hydroponic madproduktion under London, permakulturskoler i Californien, Earthship huse i Asien og en masse andet jeg har synes var gode initiativer. Og jeg har max doneret 100kr hver gang, og valgt ikke at skulle have noget igen, for det har bare været for at vise min støtte symbolsk.

For jeg VED, at jeg på et tidspunkt vil komme til at sidde og skulle køre min egen kampagne – jeg ved ikke til hvad endnu, men jeg ved jeg skal! - og jeg ved, at det du giver ,er det du får igen.

Så selv om jeg ikke har meget at give, så har jeg nok til at give lidt, og det har de fleste.

Jeg ved også at det er verdens vækstgrundlags eneste chance i disse krisetider, hvor banker bakker ud af rollen som kreditgiver. Og jeg ved også at chancen for succes med en grådig bank I nakken er nitten, så hvis jeg sammen med 10.000 andre giver 100kr... WOW, ikk?

Og det VIRKER!!!

Folk med passion, vision og gå-på-mod skal have et skulderklap! Vi skal løfte hinanden. Vi skal kunne gå I seng om aftenen, med følelsen af at vi gjorde noget, hjalp andre, og har ejerskab på gode initiativer. Så ved vi vi SELV bidrager til at ændre de ting vi SELV finder værdige, nødvendige, sjove og/eller formålstjent.

Så når jeg lægger link op til ting du kan støtte vha Crowd Funding, så giv det en chance! Og brug så lige lidt tid inde på sitet, på at se om der ikke skulle være noget DU synes er for sejt. Og del det!

For måske KUNNE du godt tage den latte-2-go til en 10er, istedet for den til 38kr, og bruge de 28kr på at støtte en ildsjæl, der kan ændre verden, uanset om DIT hjertebarn er dyrevelfærd, børn i nød, at støtte udvikling af ny teknilogi, apps, kultur eller noget helt andet, så er der masser af projekter, der godt kunne brude et skulderklap og en daler!

For selv en filmproduktion til 100.000kr betyder arbejde, mål og entusiasme til en masse mennesker, og 1.000.000kr til lokal bæredygtig madproduktion, vil betyde billigere bedre økologisk mad, uden miljøsvineri, hvilket dermed opfylder ALLE tre elementer I bæredygtighed: Økonomi, samfund og miljø, så selv om det virker som mange penge, så burde det være noget 10.000 mennesker godt ville smide 100kr efter hver.

Og ofte sidder investorene med de store beløb med på sidelinien til at starte med, og overvåger hvor stor opbakning og interesse, der er for projektet, så DERFOR betyder DIN "skulderklapsdollar" alverden, for at få dem med på vognen... 

Din stemme tæller!

 * Se 10 forskellige listet på Forbes på 

Ikk?!20. 21. marts 2014



Der var engang (da JEG var barn...), hvor Danmark var kendt og respekteret i verden, for vores diplomatiske konfliktløsninger (Det er ihvertfald det billede jeg har i mit hoved, fra min bardom...).

Men så Besluttede man aktivt – og uden om Grundloven – at deltage aktivt i krig, med bombninger og udstationeringer sammen med NATO, uden om FN. Samtidig med at vi har travlt med at godkende nationer - også uden om FN - i flæng, i stedet for igen at bruge diplomatiske tilgange.

Og så døde DEN respekt.

Skal vi ikke tage og stikke en finger i Moder Jord, og overveje at gøre det rigtige igen, i stedet for at trappe endnu en militær konflikt op, som Lene Espersen i nærmest ekstase agitere for?

Der er så mange grunde til IKKE at eskalere militære aktioner, og helt kort INGEN, for at gøre det!

Ifølge Grundloven skal vi, hvis vi bliver angrebet på egen jord, eller i det mindste hvis vi bliver truet, forsvare os selvpå egen jord.

Når vi sender danske soldater i krig uden for landets grænser uden om FN, så er det ikke bare grundlovsstridigt, det har så mange konsekvenser med dominoeffekt. Både for de unge mennesker der har været udstationeret OG for samfundet og vores plads i verden.

At deltage AKTIVT i diplomatiske sammenhænge med konfliktløsning er IKKE svagt, eller konfliktsky! Det er der vi bør være, hvis vi ser på det evolutionært.

Vi har afskaffet fysisk afstraffelse af kvinder, børn og dyr. Vi lærer vores børn, at vold ikke er løsningen på konflikter. Vi straffer vold med de hårdeste straffe iflg. lovgivningen, og alligevel synes vi at vi skal bruge militær magt til at løse verdens konflikter.

Det er direkte paradoksalt!

Vi bruger undskyldningen for vores aktioner, at vi gør det for at beskytte vores demokrati. Men HAR vi et demokrati? (Og her vil jeg så slet ikke bruge det fakta, at så længe vi har et statsfinansieret Kongehus, så nej) og (Jeg er IKKE imod Kongehuset. Man kan ikke ændre historien, eller tage en arvet tittle fra folk, og de har en national værdi. Men de bør sepereres fra Staten, hvis vi vil kunne påberåbe os at være et demokrati, OGSÅ selv om deres regeren kun er proforma ).

Det der er det reelle problem med vores demokrati, er at det kun er 2% af befolkningen, der er medlem af et politisk parti. 

Og hvad er problemet med det? Man kan jo godt have en mening uden at vælge side... Ja, og NEJ! For det er kun de 2%, der har valgret i partierne, til hvem der skal stilles til valgene. Og det er kun partierne, der kan samle mandat nok i Folketinget til at danne regering, så selv om man skulle komme ind som, eller vælge at blive løsgænger ved at hoppe fra et parti når man er der, så har man reelt ikke megen indflydelse.

Så når vi hvert 4 år går til stemmeurnen (og det gælder både lokalvalg og til Folketinget), så er det en lille elite af 2. og 3. generations politikere på 2%, der har bestemt hvem vi kan stemme på.

Og er vi tilfredse med dem? Føler vi, at de rent faktisk tager deres arbejde alvorligt? Altså at tjene folket og samfundet. Og ikke først og fremmest sig selv? Stoler vi på deres integritet? … ??? Det er ikke det jeg hører, føler, ser og læser.

Er det DEMOKRATI? Er det noget vi synes vi kan gå ud og promovere med militær magt?

Eller skulle vi slå en tørn om Hvor Herres pullert, som min Far plejede at sige, hvilket betyder: Skal vi ikke lige stikke den berømte finger i jorden, inden vi vifter med den overfor fx Putin.

En anden vigtig grund til ikke at fortsætte i en krigsrus, er det affald vi får hjem. Soldater med PTSD, der aldrig rigtig bliver hele igen, hvilket koster samfundet en masse penge, og giver mange nye problemstillinger. 

Og nu vi taler om masser af penge, så er det paradoksalt at spendere SÅ mange penge på krig – vi taler om milliarder – når vi ikke kan få enderne til at mødes herhjemme, og de ældre ikke kan komme i bad, vi diskuterer om overførselsindkomster, og synes ikke vi har råd til at løfte de svage generelt.

Diplomatiske tiltag er billige, humane og bæredygtige.

Krig er dyrt, inhumant og ødelæggende for ikke bare dem der bliver ramt, men også for vores eget samfund på mange plan, og for miljøet over en STOR skala.

Så hvis ikke for økonomien og samfundets skyld, så burde det manglende bæredygtige element være grund nok til at afholde sig fra at påføre verden mere krig, og gå forrest med et godt eksempel og diplomatisk integritet!

6. marts 2014


Måske er det febervildelse, eller ihvertfald eftervirkningerne af den mandeinfluenza, der har ramt mig de sidste dage, men I´m on fire!

på mere end én måde, for både feberen og min skrivelyst er i top. (Bliver spændende at læse det hele igen om nogle dage, og se om det overhovedet giver mening!)...

Men apropos mænd så er jeg træt. Ikke af dem, men af hvordan de bliver portræterede i reklamer og medierne generelt.

Det er MEGET politisk ukorrekt at vise ubegavede, uduelige og kiksede kvinder! Det bliver nærmest politianmeldt med det samme, hvis man gør. Men det er helt anderledes legalt at gøre det med mænd. 


Øh, men nej de kan ej, og det kan vores drengebørn heller ikke. Og det er det image de vokser op med.

Både vores mænd og vores børn er opvokset i en kvindedominant verden, helt fra de blev læsset af i institutionerne som spæde, og hele vejen op igennem et skolesystem, hvor undervisningen rent tilgodeser de feminine indlæringsmekanismer.

Vi kastrerer dem, og derefter stiller vi dem over i skammekrogen med en narhat på og griner af hvor tossedumme de er. Er der noget at sige til at en hel hipstergeneration gør en dyd af, at gøre det ultimative macho-look til deres trademark, med vildmandsskæg og skovmandsskjorter? Og at danske mænd er de mest kvindefjendske i Europa iflg denne artikkel i Politikken (LÆS HER), med de følger vi så har her af...

Da jeg fik en søn for 25 år siden var min første tanke "Pyha! Godt det blev en dreng, for verden er lettere at magte for en mand". Men da jeg 18 år senere fik en pige tænkte jeg "Pyha! Godt det blev en pige, for verden er lettere at gebærde sig i som pige, end som mand".

Jeg ved godt, at det ingen af gangene var en firkantet sandhed. Men essensen af det er, at jeg var opdraget til at tro, at drenge havde det lettere end piger og derfor skulle jeg som pige kæmpe mod mændene ,for at få min retmæssige plads i samfundet. Men nu ved jeg, at det slet ikke er så sort/hvidt.

Det er sandt, at der er mange steder i verden, hvor det stadig er direkte dødeligt at blive født som pige. Og at piger stadig ikke, langt de fleste steder i verden, har samme rettigheder som deres brødre. Men her i Danmark, og Vesten generelt, er det lettere at komme igennem uddannelsessystemet og få en højere uddannelse (OH! Vejen til dette samfunds hellige gral) som pige, og samfundet har tendens til at forfordel "det svage køn", og passe mere på pigebørn end på drengebørn, der stadig anses for at kunne klare sig selv.

Men jeg synes det er på tide, vi tager hul på den del af mobbekulturen der er omvendt kønsbestemt. Vi har gjort det i 40-50 for kvinder, og nu bliver vi nød til at stoppe den tendens, før vippen tipper over mod, at mændene får den rolle kvinderne har kæmpet for at komme ud af. 

For hvis vi vil have ligestilling, betyder det altså LIGE STILLING, og ikke ligestilling, hvor vi alle lige ser os kvinder, som den tand mere tjekkede end mændene...

Der er lige kommet en undersøgelse, der viser at danske mænd er Europas mest kvindefjendske. Øh, hvorfor mon? 

Vi kvinder (og her holder jeg absolut ikke mig selv for god til ikke at passe glimrende ind også) synes selv, vi er Guds gave til verden. Vi er tjekkede, ser godt ud, er veluddannede og er benhårde karrierekvinder (eller den brede mellemgruppe er ihvertfald). Vi kan selv, og du skal som mand står HERRE tidligt op, for at kunne følge med og leve op til de forventninger, vi har til dig for at du får foden, hvis ikke en vis mere intim legemsdel, inden for.

Men, er vi så tjekkede og overlækre? Gu er vi ej. Og hvorfor er så mange på lykkepiller og afhængige af Mindfulness, samt går ned med stress når vi rammer de 35? Fordi vi har så travlt med at lede efter den der fortjener os, at vi slet ikke kan se skoven af mænd, der faktisk gerne ville bære os på hænder og fødder, selv med morgenhår og dårlig ånde, mod at få den livsledsager, de kan connecte med - lige som vi selv ønsker.

Og, ja, han kan faktisk godt være både halvskaldet, om måske ikke med øldunk, så ihvertfald ikke vaskebræt, og måske et løntrin under os. Men hvad er vi, når vi ikke har brugt al for lang tid og for mange penge på at gøre os lækre og uimodståelige, andet end som alle de andre, som også ligner lort - og lugter af samme - søndag morgen, hvor vi ikke er spændt op til lir.

Vi kommer en ny tidsalder hastigt i møde. Jeg siger det bare. Det er ikke noget dommedagsprofeti, men et faktum, at vi bliver nød til at lægge vores samfund markant om inden for de næste årtier - jo hurtigere jo bedre, hvis vi skal have en blød landing. For hvis vi skal fungere som samfund, er vi nød til at omstille os til bæredygtighed på et helt andet plan end det hyggestadie, vi er på nu.

Al vores mad bliver produceret ved brug af fossilt brændstof: Olie. Og da det er en ressource, hvis mængde er peaket for mere end 10 år siden og er for stærkt nedadgående, er det bare om at sørge for at vi begynder at finde ud af hvordan vi fremover kan sikre os mad på bordet, uden hjælp af benzin og oliedrevne hjælpemidler.

Og her får mændene en renæssance, for vi får brug for netop deres spidskompetencer og styrke i den slags samfund. Ikke at der ikke også er brug for de feminine kompetencer, og heller ikke at kvinder også kan det samme som mænd, men vi taler om det vi genetisk og biologisk er indkodet fra stenalderen, og ikke det vi middelmådigt kan hvis vi skal.

Men vi kan vælge, om vi skal gøre det sammen eller hver for sig. Og det starter altså lige med, at vi holder en ordentlig tone, for selv om kvinder stadig bliver mødt med et "Årh, lad dog være med at være så sippet", hvis vi reagerer på at blive klapset i røven, så gælder det altså også den anden vej, så, jo, det ER ok, hvis mændene føler sig ramt på deres køn, når vi latterliggør dem.

Og som vi alle ved er det unfair at gå efter bollerne!




Nå, men hvad er det nu med al den snak om børnecheck og polakker?

Tjoo, det skal jeg sige dig!

Da vi har nogle politikkere, der aspirerer efter en post i EU, eller i større internationale private – helst multinationale – virksomeder for CVets skyld, så er de ikke meget for at sige fra, når vi støder ind i det som EU selv kalder for ”uforudsete konsekvenser af en vedtagelse”. Selv om vi som Finland, Tyskland og alle de andre faktisk har muligheden,

For det har vi. Lige som vi kan sige ”Arrhhh, vil I da holde op! Vi beholder sgu vores lakridspiber, og kanelstænger!” når der sidder en flok klaphatte i et (inde)lukket udvalg og får fikse idéer, som koster os alle sammen en formue at de kommer frem til.

For det er jo faktisk sådan at de beslutninger (som - HOLD FAST!!! - nu står for 85% af alle beslutninger), der vedrører dig og mig og Danmark bliver vedtaget i LUKKEDE udvalg og kommisioner, bestående af IKKE FOLKEVALGTE EMBEDSMÆND, og som ikke engang vores egne kommisærer har adgang til eller indsigt i.

Dvs. at der sidder en masse arbejdsgrupper bestående af folk vi ikke engang må vide hvem er, og bestemmer for os alle sammen. Ud over at det koster en formue (jeg skulle til at sige krig, men jeg tror faktisk man kunne finansiere en hel dem af dem til den pris), så er det også en offentlig hemmelighed at der er flere milliarder i regnskabet, som man hvert år ikke ved hvor er blevet af.

Og selv om jeg synes jeg ser tegn på korruption flere og flere steder i DK, så er der jo ikke tvivl om at det er ret (meget mere) udbredt i andre dele af EU, og derfor skal posen rystes en del før jeg kan klappe i mine små hænder over at vi er en del af det cirkus, der er en joke af rang, hvis det skal forestille at være en sammenslutning af demokratiske lande, for det er så langt fra demokratisk som noget kan være i sin opbygning og styring.

Så, det med børnechecken betyder at en sæsonarbejder kan komme til Danmark og arbejde for 16kr i timen. Jo, det ER skam så sandt som det er skrevet!

Nu skal du høre hvordan: I arbejderens hjemland (fx Polen) sætter arbejdsgiveren – som regel en mellemand/rekruteringsbureau en annonce i avisen, hvor man søger folk til fx at plukke jordbær. I annoncen står der, hvor meget de får i timen, og det er måske ikke så attraktivt, men heller ikke helt dårligt, for der ud over står der OGSÅ at hvis arbejderen har børn, så får de den berømte børnecheck (også selv om ungerne aldrig når at sætte deres ben i lille Dannevang) OG transportfradrag pga den lange transportvej fra Polen til DK, som gør at de i praksis slet ikke skal betale skat af det de tjener.

(Her er angiveligt et billede af en polsk jobannonce, der netop lover som jeg beskrev. Jeg kan ikke polsk, men tillader mig at tro på at det er rigtig. Jeg har ihvertfald ikke kunne finden nogen dementier på nettet af det)

(Jeg kan ikke polsk, men tillader mig at stole på at kilden taler sandt...)

Hvorfor er det så et problem? Jo, fordi for det første betyder det, at du og jeg som skatteborgere ender med at betale den polske arbejders løn, for børnechecken bliver til et løntilskud. Og ikke nok med det, så betyder det at arbejdsGIVEREN kan spare det på lønnen, og hvad der er sparet er tjent, så vi betaler af vores skat, til at en privat person/virksomhed/aktionærer skummer fløden.

Men den ender jo ikke dér... For ud over at vi selvfølgelig ikke skal betale via vores skattebillet til at nogle private virksomheder skal tjene mere, så går jobbet ,OG pengene for det også UD af landet, hvilket betyder at vi dræner DK for kapital.

Men sidst men absolut ikke mindst (for det er faktisk det største problem), så er det med til at dumpe de danske lønninger i stor stil. For i takt med at kontanthjælpsmodtagere og folk, der ikke længere er berettiget til dagpenge, men ikke har ret til kontanthjælp bliver mere og mere stigmatiserede og desperate, så affinder de sig med dårligere og dårligere lønninger og vilkår. Det skaber en fattig undeklasse, der desperat for at få tag over hovedet, er villig til at underbyde hinanden.

Og selv fagbevægelsens egen chef er ude og sige, at bunden er skrabet og pamperiet skal stoppe, så er den gal

Arbejdsgivernes paradis, men et samfundsmæssigt skråplan, og jeg fatter ikke hvorfor fagbevægelsen bliver af... Nåh jo. Den er jo afhængig af at den har engagerede medlemmer, men med det arbejdsmarked vi bevæger os hen imod, så tør arbejderne ikke være engagerede, for det vil betyde at de bliver valgt fra når de søger job. Kan du se spiralen?

Så når regeringen ikke går i klinch med EU, siger fra, og står ved, at det er for skadeligt for vores arbejdsmarked OG statskasse, så kan man jo igen undre sig over, hvis interesser det egentlig er de varetager. For det kan ikke være din og min! Men sagtens deres egne, for de er de eneste, der kan have glæde af at vi bare makker ret, ved at vise hvor gode soldater de er...

Så når de der BURDE tale DIN sag ikke gør det, hvad gør du så? BE TEH CHANGE! Tag ansvar selv. Deltag, selv om det er et sejt ensomt træk. èn er jo nød til at lave den første snebold for at starte lavinen...


6. marts 2014


Jeg har lige set et laaaangt seminar af to af Canadas største psykologer Gordon Neufeld og Gabor Maté. Og når jeg sige laaaaaangt, så er det fordi, det er flere timer du kan finde fra det flere dage lange forløb.

Så for at gøre det kort og overskueligt for dig (eller inspirere dig til at se det hele selv), så siger de begge, at det er skadeligt for børn at blive sat i institution. Helt kort og firkantet.

Grunden til det er, at et barn har brug for sine forældre, for at få den tryghed der skal til at blive et  helt og velfungernede menneske senere i livet, og dermed forældre efterfølgende. For forældre gør som deres forældre gjorde -  på godt og på ondt.

Børn uden sprog har brug for at blive taget op når det græder, eller på anden vis viser utilpashed. Det skal ikke græde sig i søvn, eller overlades til at konkurrere med en masse andre om den smule opmærksomhed, der er tilstede i lokalet, som det jo er i en institution, og som forældre har fået at vide de skulle gøre de sidste 100 år.

Godt så. Hvad gør vi så med den information, for bemærk at det ikke er helt ny cutting edge forskning det her? Vi laver en heldagsskole! Vi separerer børnene yderligere fra deres forældre - specielt de børn, hvis forældre gerne vil prioritere mere tid med deres børn, som ikke benytter sig (så meget) af KKFO etc.

Jeg kender ikke nogen småbørnsforældre, der ikke er fortvivlede over at skulle til at aflevere deres små pus i vuggestue. Jeg ser ingen af dem gøre det uden en masse tårer (fra både forældre og børn). Og nu er der altså videnskablig viden, der siger at det er skadeligt, helt ud i det faktum, at det giver fysiske sygdomme som blodpropper helt op til 60 år senere efter sådan et traume for et barn-

Så får vi en masse adfærdsproblemer, som fx.  er reaktionerne ADD og ADHD og en masse andet, som vi så propper piller i ungerne for at få dæmpet. Symptombehandling efter at vi selv har påført ungerne traumet.

Men vi gør det som 3. generation i et kæmpe socialt eksperiment som startede omkring 1970, og som ikke før nu er blvet målt og vejet, og som egentlig burde erklæres for falit!

Ikke som i at kvinderne skal tilbage til kødgryderne, men til at det er et skadet produkt, der kommer ud i den anden ende. Og hav i mente, at det projektet startede ud med, ikke er den version vi har idag! Da JEG gik i børnehave var vi måske 12 på det man idag ville klemme det dobbelte eller mere ind på - med halvt så meget personale!

For jeg tror ikke det er personalet vi skal pege på her. De skal have en medalje, for at forsøge at gøre det så godt de kan. Men egentlig også et spark i røven, for ikke at råbe mere op, for de må da om nogen kunne SE hvad der sker. Eller bliver man fartblind? 

Det er ihvertfald vigtigt at der sker en ændring. Og den ligger vel lige for? Vi har to grupper i samfundet, der specielt er sat ud på et sidespor, men som er en oplagt ressource:

De ledige: Ikke at de alle skal udpeges til dagplejemødre/fædre, men selvfølgelig ville det være en god ting, at der blev flere af dem. Mindre antal børn pr voksen, vil klart hjælpe til dem der VIL eller har BEHOV for pasningen. Men mere ved at give forældre mulighed for at blive hjemme med deres børn længere, og dermed give plads til en anden på arbejdsmarkedet i de ca 3 til 6 år hel-  eller deltid, det tager til barnet er klar til verden.

Og hvad med alle de ældre vi OGSÅ institualiserer? Hvad med at give dem noget liv at se på, istedt for at sætte dem hen og vente på den død, der er det eneste de har kontakt til på plejehjemmene rundt omkring.

Vidste du at ældre udskiller et beroligende dufthormon, der fortæller børn at her er der tale om et klogt individ i flokken, som man skal lytte til og lære af? Jeg kan ikke huske hvor jeg læste det - for ca 14 år siden -, men det giver så meget mening i min egen oplevelse, og hvordan bedsteforældre altid har en positiv indvirkning på børn i min verden. (Tænk hvis det hormon i virkeligheden er essientielt for vores indlæring af social forståelse? Bare en tanke, og ikke noget jeg har hørt om, men man ved aldrig HEHEHE)-

Lad dog de to grupper få glæde af hinanden i dagcentre, og på den måde kan vi også give mødrene de erfaringer med som de ellers ikke får, fordi vi ikke længere viderelevere erfaringer fra ældre til yngre, fordi vi ikke længere omgåes. Det er et stort tab for vores samfund, der vil give så meget tilbage til alle aldersgrupper, hvis vi gjorde!

Så hvorfor ændrer vi det ikke? De to psykologer siger at et mønster er svært at bryde, så vi gør som vores forældre gjorde. Og da vi er 3. generation af institutionsbørn, så er vi blevet opflasket med, at det er det bedste for vores børn. Faktisk tror vi at det er skadeligt for vores børn, hvis de ikke socialisere med andre børn. Og dem der vælger noget andet bliver nærmest set som børnemishandlere og egoister.

Men iflg de to psykologer er det faktisk modsat. Man lærer ikke at blive social af at være sammen med en masse andre børn. Man bliver et usikkert lille egoistisk individ - ikke fordi man er et dårlig menneske, eller fordi ens forældre er det, men fordi man ikke har fået den nærhed, forståelse og kærlighed som det kræver for at blive et voksent velafbalanceret menneske. Tag den!

For ikke nok med at barnet ikke får den kærlighed det har brug for i institutionen, men en strettet forældre der ikke er nærværende når det er hjemme er lige så slemt. Og som både udearbejdende og med alt hvad der hører sig til at passe et hjem og børn, så ER forældre stressede, og det forstærker traumet fra institutionen.

Onde tunger mener, at grunden til at vi skal puttes ind i disse institutioner og holdes væk fra vores forældre, er for at producere lydige arbejdere for teknokraterne. Jeg tror bare vi følger et mønster, hvor man er nød til at have to indkomster pr husholdning - specielt med børn - hvis man skal leve den slags materialistiske liv, som vi forventer. 

At vælge anderledes er en kæmpe udfordring, og bliver mødt af en masse fordomme. Og nærmest en umulig opgave økonomisk. 

Men når vi nu VED at arbejdsløsheden har været konstant siden 1950 (og før den talte halvdelen af befolkningen ikke med, da det var forventet at kvinderne var hjemmegående), hvorfor så ikke tage konsekvensen, og skabe et samfund af ikke stressede familier, af børn, der har en chance for at blive bedre end os selv, i et samfund, hvor der er brug for alle i alle aldre, så vi ikke bare bliver institualiserede fra vugge til grav?

Gordon Neufeld

Gabor Maté


6. marts 2014


Hvorfor sender vi soldater afsted ud i verden? En ting er til de fredsbevarende styrker under FN, men hvorfor sender vi dem i direkte krig?

For at forsvare og udbrede demokrati, er det svar vi altid får. 

Men hvilket demokrati? Det ville vel betyde at vi SELV var del af et demokrati. Det vil vel være nærliggende, at vi praktiserede det vi prædikede?

For helt ærligt. Er DU medlem af et politisk parti? Så er du iblandt de kun MAX 2% af den danske befolkning der er! 

Er du medlem af en fagforening? Det håber jeg i disse katastrofale overførselsindkomstdage! Men er du aktiv medlem af en FAGBEVÆGELSE? Eller en anden interesseorganisation?

Det er der meget få der er, og så er det jeg spørger: Hvor meget demokrati er der, i at gå til stemmeurnen og sætte et kryds ved en, af ANDRE politikere forudbestemt kandidat hver 4. år?

Ikke meget nej. Sørgeligt nok ser vi os selv som demokrater, uden at deltage aktivt i processen, og det har medført, at dem vi KAN stemme på hver 4. år (og nu taler vi både lokal og folketingsvalg), er blevet en kaste for sig selv. En kaste af teknokrater, der bruger politik som et karrieretrin til næste post, og derfor er til salg. De er der for deres egen skyld, ikke for befolkningens bedste.

Og iflg denne artikkel ser vi politikerne som magtfulde OG upålidelige

Det er derfor vi ser dem som opportunister, der shopper fra parti til parti, og fælles har fået den idé at 


I mine øjne bør politik være det modsatte. Politik bør være hard core die hard vision og integritet, og dermed IKKE at ville gå på kompromis og lave studehandler! 

At sige at kompromis er nødvendigt for at få sin politik igennem er jo en selvmodsigelse. Det er en undskyldning for ikke at nå sine mål, eller for at give køb på dem.

Nej, ikke alle kan nå deres mål, og det er DET politik burde handle om: At dem med de rigtige visioner og med integritet får ting gjort, fordi de forstår at få stemmerne til det, mens de andre må arbejde lidt hårdere næste gang.

Og ved du hvad? Politik behøver slet ikke være så fjern som hver 4. år.

Tænk hvis vi havde kunne stemme om DONGsalget til Goldmann Sachs? Hvad var resultatet så blevet? Over 80% af befolkningen var imod. Men, der var en (del) arrogante politikere, der ikke synes de skulle lytte til folket, fordi de åbenbart vidste bedre... Jeg blev helt bange for at jeg så et nyt ansigt af korruption. Men det kan da ikke være rigtigt i Danmark!?

Men det ER faktisk muligt uden de store omkostninger at få nær(værende)demokrati ind alle vegne allerede fra næste måned – hvis den politiske vilje er der.

Via NemID, som vi alle SKAL have nu, er det er fantastisk mulighed, at lægge stort set alt ud til at stemme om med korte eller lange forløb, helt som man har behov for.

Men er politikerne virkelig interesseret i hvad befolkningen tænker, og hvad nu når NemID er til salg... til Goldmann Sachs fx? Skræmmende tanke!

Som det er nu, får vi en masse unge mennesker og deres overordnede tilbage fra krigen med traumer af både fysiske og psykisk karakter, og altså kun for at forsvare en kliché! 

Til en krone og øre regning i både materiel, bomber, amornition og menneskelige eftervirkninger, både ude og hjemme, der ville have kunne opdyrke og vande hele og halve kontinenter i stedet.

Jeg synes vi bør feje for egen dør, og opbygge et RIGTIGT demokrati, med en aktiv, åben og deltagende befolkning, i et bæredygtigt selvforsynende samfund, før vi deltager i sådan propaganda, OG SELV NÅR VI NÅR DER TIL. ikke pushe vores eget, men håbe på at vi igen kan blive et samfund, man fra andre steder vi skæve til for inspiration og ikke foragt, som vi desværre ser i dag.



Vi er alle opdraget til trygheden af, at myndighederne, med de Folkevalgte i spidsen, nok skulle tage hånd om vores fælles behov og sikkerhed.

Men det er ikke længere et faktum.

Det er faktisk lige det modsatte.

Hvis vi skulle have de to basale behov opfyldt i dag, ville det fx betyde, at der blev sat stærkt ind for at vi blev uafhængige af fossilt brændstof. At vi gik hårdt til værks for at blive et bæredygtigt samfund, og at vi tog os af de svageste i samfundet.

Men uanset hvor godt jeg ser efter, så kan jeg kun se, at selv på trods af flere gode initiativer, er der lagt flere hindringer i vejen, end der bliver ryddet af vejen for at det sker.

Det ER faktisk muligt at gøre det ret nemt, og vi ville på mindre end 10 år kunne opnå, at det ville skabe plus på betalingsbalancen, arbejdsløshedsproblemet ville blive, om end ikke løst 100%, men stort set, og vi ville i forløbet få en viden, der ville blive en fantastisk eksportvare.

Hvis det blev vedtaget at alt nyt byggeri skulle være bæredygtigt, og at al renovering skulle have det som første prioritet, ville vi allerede være et godt skridt på vejen.

Hvis alle offentlige institutioner også fik pålagt at omlægge sig til bæredygtig drift ville det også. Og hvis landbruget blev pålagt at overgå til permakultur, der er bæredygtigt og faktisk giver mere afgrøde end traditionelt landbrug.

Hvis man begyndte at oplyse om, hvad hver enkelt borger kan gøre, for at gøre en forskel og give bredere muligheder, for at lade folk gøre det, ville det hjælpe folk – som mig selv – til at ændre tingene nede fra også.

Hvis man begyndte at beskatte varer med høj C02 forbrug i produktionen/transporten, og gav produkter med lav bedre markedshvilkår, opmuntrede lokal produktion og indkøb, så ville vi komme langt.

Grunden til at man IKKE gør dette er en misforstået beskyttelse af markedsmekanismer, der kun tjener én sag: At nogen skal tjene penge, på klodens bekostning. For det er ikke kun på bekostning af din og min pengepung. Det er på bekostning af, at prisen for det ligger i misbrug af ressourcer fra vores fælles arv, for at kunne få flere penge på kontoen – ikke hos dig eller mig, staten eller verdenssamfundet, men hos ejerne bag selskaberne, der ejer produktionen. De 5% af verdens befolkning, der ejer 90% af verdens rigdomme.

Og de arbejdspladser det i dag generer ville faktisk blive ti fold, hvis man valgte at producere lokalt i stedet for.

Så når der ikke er politisk vilje til at ændre tingen til vores fælles bedre, er det fordi, dem der sidder i Folketinget ønsker at sponsere de mennesker, der vinder ved tingenes tilstand, og ikke dem de er valgt ind til at tjene.

Man kan se det på, at de for langt de flestes vedkommende er 2. eller 3. generationspolitikere – en kaste for sig selv, uden erfaring fra det samfund de skal varetage interesserne for. De ser ned på deres vælgere uden at vide hvordan det er ikke at tilhøre eliten.

De har valgt politik som en karriere. De melder sig ind i et parti, fordi det ser godt ud på CVet. Og de vælger hinanden op igennem hierarkiet, via alliancer. Og derfor er det karriere ambitioner de har og ikke politiske ambitioner der driver dem.

Derfor er det DEM, der beslutter hvem VI kan stemme på, og ikke folket. For det er kun dem der engagere sig i politiske partier, der kan stemme til deres møder. Og det er en forsvindende lille procentdel af befolkningen, der er medlem af et parti.

Det betyder også at Folketinget kun er et trin på karrierestigen. Næste trin er EU eller større poster i det private erhvervsliv. Og derfor er de ikke interesserede i at gå i klinch med de mekanismer.

De har også tildelt sig selv og hinanden klækkelige formuer i form af pensioner og frynsegoder, der så i den anden ende betyder at de risikerer at være inhabile i vigtige beslutninger. Det gør de med den forklaring at det skal kunne betale sig at tage det ansvar at sidde i Folketinget og tiltrække de rigtige og dygtige til det.

Men i mine øjne er integritet, og et ønske om at sørge for de bedste betingelser for folket før sig selv, de bedste kvalifikationer! Og dem ser jeg ikke hos én eneste af dem der sidder der nu, og ikke i laaaaang tid før det.

Det kan tydeligt ses i sagen om salget af DONG til Goldmann Sachs, hvor SF stod i en rigtig svær situation. De ville være med i regeringen! Det betyder jo meget for karrieren. Og de ville gerne optjene deres pensioner ved at være der. Den eneste grund til at det sagde nej til salget, og dermed røg ud af regeringen og mistede retten til pensioner, da de ikke havde siddet længe nok til at optjene dem, var at ellers ville de ikke længere haft nogen vælgere tilbage, da 91% af befolkningen var imod, og 7% ikke vidste om de var eller ej, og da det er HELT sikkert at ALLE SFs vælgere var blandt de 97%!

Så for at sikre at politikernes integritet ikke kan blive betvivlet, så burde pensionsregelen helt bortskaffes! For deres egen skyld!

Og alle beslutninger burde blive holdt op imod: Fremmer dette bæredygtighed i Danmark – og verden? Ja? GO! Nej? NO GO

Og Nationalbanken burde være en rigtig bank, der administrerede alle statslige finanser, udbetalte lønninger, overførselsindkomst mm, og der hvor man havde sin nemkonto, hvis man ikke ønskede den i en kommerciel bank.

Som det er nu, tjener private aktionærer penge på, at staten bruger dem til alle disse ting. Penge som er dine og mine skattekroner. 

I disse tider, hvor alting lader til at skulle udliciteres eller sælges fra til private, er det mig en gåde at man ikke kan se, at det er som at tisse i bukserne for at blive varm. Og at det bestemt ikke er fremmende for borgernes sikkerhed eller tryghedsfornemmelse, når de ved at de bliver presset til at skulle købe fx. el (der nok i rene tal kan "købes" fra konkurrende selskaber, hvor man heldigvis finder en del baseret på andelstanken, men hvor DONG stadig skal have for alle de dyre punkter på regningen, for instalationer og net med der til hørende gebyrer) fra private virksomhedder, der skal generere indtægter til aktionærerne, og ikke sørge for billig bæredygtig energi, som Staten burde.

Staten (og dermed mener jeg naturligvis politikerne på Borgen) skal til at tage ansvar , og ikke sælge ud af folkets interesser, for selv at score præstigeposter på deres videre higen efter status og magt!



Jeg ved I må synes jeg er ved at gå mere og mere i Hippie selvsving! 

Og det er jeg måske også...

Jeg er træt af at noget, der skulle være så lige til, som vi ALLE ved burde og ikke mindst KAN gøres, ikke får den opmærksomhed den fortjener!

Jeg er træt af, ikke selv at føle jeg selv kan gøre andet end at købe økologiske varer, og spare på vandet for at passe på Moder Jord, og vi er alle blevet opdraget til, at sådanne vigtige ting som at passe på miljøet og sikre os en tryg tilværelse, bliver varetaget af vores lovgivere - Folketinget.

Men det sker jo ikke. Og jeg kan mærke at jeg er både bange (noget, der er nærmest en umulighed. Jeg er ALDRIG bange!), ked af det og frustreret! Så...

Jeg har brugt en masse tid her hen over vinteren, på at forsøge at finde ud af hvad der KAN gøres og hvilke alternativer der er.

For at sige det ydmygt, så har Gandhis ord "Be the Change" naget mig, for hvordan kan jeg sidde med hænderne i skødet og brokke mig, hvis jeg ikke SELV gør noget? Jeg har læst Terry Pratchetts "Små Blå Mænd" for Holly mange gange nu, og en ting som også går igen dér er "Nogen skal tale for dem uden stemme". Lidt en afart af Gandhis ord, men lidt mere konkret. Moder Jord kan ikke tale for sig selv!

Når jeg ser Jorden fra en astronauts vinkel, som en blå kugle i et uendeligt mørkt rum, forstår jeg ikke, at man over hovedet kan se andet end en kærlighed til og afhængighed af den helhed vi alle er underlagt. For mig er det sole klart. at vi hver især har et ansvar som går ud over race, religion, nationalitet...

1) Vi VED hvordan man genopdyrker ørkener!

2) Vi VED, hvordan man stopper sult.

3)Vi VED, hvad der skaber krige

4) vi VED, at vi er nået til den teknologiske "storhed" vi er nu, ved at bruge fossile brændstoffer, som a) er ved at slippe op b) forurener, og

5) at vi ikke længere er afhængige af dem - hvis vi ikke vil være det.

Faktisk burde resten af råolien gemmes til at producere andre produkter af i fremtiden, til fx. sundhedssektoren og anden industri til fordel for civilisationen - for vi behøver jo ikke at gå tilbage til før den industrielle revolution. Vi skal bare bruge ressourcerne ansvarligt.

Så jeg er kommet til to muligheder:

A) Jeg forsøger at samle 150 verificerede underskrifter, til at blive godkendt som løsgænger til næste folketingsvalg, med det ene mål at sætte bæredygtighed på dagsordenen, så al udvikling i DK kan ske, med det ene mål for øjet: At gøre os selvforsynede, hvilket på den måde vil kunne blive en eksportvare i sig selv, løse betalingsbalancen og arbejdsløshedsproblemer, forurening etc. Ikke med det samme, men på faktisk meget kort tid, som fx 10 år. (Noget der ikke er populært alle steder, for så er det svært at hive penge ud af folk, hvilket også er grunden til at vi ikke er der endnu).
B) Jeg bliver nød til at forsøge at leve/lære at leve bæredygtigt selv, og lære andre det den vej. Og det er sgu lidt uoverskueligt med en lejlighed i byen, med kun vindueskarme at dyrke sin mad i, ingen tilladelse til høns og kaniner, og naboer, der allerede synes jeg har overtaget for meget af gården til blomster...

Så jeg har tænkt på, hvad der skal til for, at man kan leve bæredygtigt, og det kræver "bare" noget jord og noget arbejde. Og så har jeg tænkt lidt over hvilken slags jord, der ville være ideel, og så er der ikke særlig langt til at ende med: Ærtebjerg.

Det ideelle jord er sydvendt, så man kan fange solen via solpaneler til at kunne producere el, og få mest ud af afgrøderne.

Klimaet i DK har regnvand nok til at kunne samle vand nok, til at have rigeligt til en husholdning, samt rensning af spildevand via genbrug til madproduktion.

Og hvis man er smart (og det er noget vi Ærter er!), sørger man for at bygge, så man ikke engang behøver at varme sin bolig op (Der er massere af måder at gøre det på - check youtube for Sustainable Living).

Alt det betyder at man kan leve HELT uden at være afhængig af "systemet" aka "Off The Gritt". Ved at benytte sig af landbrugsmetoder, hvor man ikke pløjer, og istedet oparbejder biomasse i jorden og "Forrest Farming", så kunne man få den lerede udpinte jord på Ærtebjerg til at producere meget mere mad end et konventionelt landbrug via permacultur - med MEGET mindre arbejde (Se igen Youtube).

Ærtebjerg er ikke noget særlig... Dårlig strand, langt fra alt, og ikke særlig god jord. Med som bæredygtig set er det kun én af de ting, der er dårlige, og det kan etableres igen - jordkvaliteten! For skidt med at stranden ikke er hvid. Der er masser af ressourcer i tang og siv! Skidt med der er langt til butikker. Vi får ikke brug for særlig meget udefra alligevel. Så kunne vi få mad, der ikke var forarbejdet til ukendelighed, med kemikalier og tilsætningsstoffer oven i. Måske lyder det tosset - men...

Jeg er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Der er en hel verden der ude fuld af folk, der allerede HAR gjort det, og er vilde for at dele deres erfaringer og hjælpe - og det er også en af de ting der tiltaler mig, og som jeg også gerne vil deltage i: Learn and Share.

For det burde være noget alle skulle have mulighed for!




In Germany, they came first for the Communists, And I didn’t speak up because I wasn’t a Communist...

When they locked up the social democrats,
I remained silent;
I was not a social democrat.

...then they came for the Jews, And I didn’t speak up because I wasn’t a Jew...

When they came for me, there was no one left to speak out.

(Friedrich Gustav Emil Martin Niemöller (14 January 1892 – 6 March 1984) was a Protestant pastor and social activist).

Dette citat kom mig i hu (hahah jaaa... fedt gammelt udtryk, ikk? Eller er jeg bare blevet gammel?), i forbindelse med hvordan seksuelle minoriteter bliver behandlet rundt omkring i verden - og specielt nu med fokus på Rusland pga OL.

Men det gælder altså også med alt muligt andet disse dage. 

Og øjner jeg, at det er noget folk begynder at åbne øjnene over for en mas? Kan det virkelig være så fantastisk at menigmand begynder, at se at verden virkelig er ved at have brug for, at vi i fællesskab siger fra - på mange områder!

Vi ved jo egentlig alle sammen godt, hvad der er 

1) rigtigt og forkert og 
2) hvad der SKAL og BØR gøres for vores klode og fremtid.

Det har jeg fået at vide HELE MIT LIV, siden 70erne, og vi har fået at vide, at NU skal vi virkelig også se at få det gjort...

Og jeg sidder med en konstant irriteret uro i kroppen, over at ingen af dem vi er opdraget til at tro, er valgt ind til at skulle passe på os, tager bolden op. Faktisk har de mere travlt med at hyppe egne rådne kartofler, end at sørge for vores alle sammens bliver dyrket bæredygtigt.

Og så tænker jeg... Hvad skal der til at få dem - eller helst DE NÆSTE til at tage ansvaret? 

Det er så fedt, at se hvor mange der trods normal distance til politik, valgte at stemme imod salget af DONG, og inden da en pæn sjat imod Offentlighedsloven. 

Der er også en god portion, der er efter politikernes pensionsordninger, og for at Statsmedisteren (Ja, jeg er lidt slem med at give folk og ting (øge)navne.. Selv - uden videre sammenligning - min cykel) skal udskrive valg. 



Der går længer og længer tid imellem at jeg føler mig sådan her:

Har vi brug for et politisk forår i lille hyggelige demokratiske Danmark? Det er der nok efterhånden en del der synes, nu hvor man ikke engang længere kan føle sig sikker, på hvem der er hhv. rød, blå eller grøn overhovedet.

I mine øjne burde der kun være ét overordnet princip: 

JA: Go, 
NEJ: No go.

Den KAN ikke være længere. Det burde være Åbenlyst for en hver. Der altså ikke bare lukker øjnene.

Problemet er ,at den nuværende foramling alle som én, mener at fortsat vækst er den eneste vej ud af krisen. Men det er jo slet ikke holdbart ud fra ovenstående mantra. Og al logik..

Men jeg kan ikke se, hvordan det ikke kan gå godt MED vækst. 

Der er så mange tiltag, man kan gå i krig med (det vil de jo også så gerne - altså gå i krig, så her er en måde at få bærdygtig afløb for DET). 

Løft alle bæredygtig tiltag! Giv momsnedsættelse (eller helst undtagelse) til alle virksomheder, hvis produktion bygger på mindst X % genbrug, økologi og/eller bæredygtighed. 

Lav i det hele taget momsdifferentiering (det gør man på mange områder i mange andre lande vi sammenligner os med - Sverige og England fx), så de produkter, der IKKE er produceret og leveret inden for en rimelig form for bæredygtighed, bliver dyrere end produkter der er. 

Og lad små produktioner være momsfri, så folk med små hjemmeproduktioner af fx. grøntsager og æg, bliver fritaget. Det vil spare CO2 på transport, og begynde at forberede os, på det der uværgeligt kommer til at ske snart (og her er det jeg ikke vil have du skal blive skræmt af dommedagsprofetier... Det er netop for IKKE at komme der til, at vi skal gøre noget NU!):

Al vores madproduktion i dag, kræver fossilt brændstof at producere. Når det snart bliver en mangelvare, får vi problemer. Lige fra kornet (Landbrugsmaskiner skal bruges til produktionen, lige fra marken, der skal pløjes (også helt forkert at gøre, fordi det betyder man er nød til at gøde mere - med gødning lavet af fossilt brændstof, men det er en af de der geeky ting, som kræver man sætter sig lidt mere ind i alternativt landbrug, og så bliver det VIRKELIG langhåret... Men se links neden for, hvis det interesserer dig), harves, såes, sprøjtes, høstes, transporteres, males, pakkes, og transporteres igen), og det gælder også alle andre varer.

Hvornår har du sidst spist noget, der ikke var forarbejdet, dyrket (opdrættet/slagtet langt væk? Tænk lige over det!

Hvis vi ikke skal sulte - hele landet - så skal vi begynde at tænke meget alternativt meget snart - NU faktisk.

Og kan du pege på én eneste inde i folketinget, der har det som sit primære mål? Jeg kan ikke!

For nogen har vedtaget, at politik er et spørgsmål om at gå på kompromis! Hvem det er, og hvorfor det lige skulle være en sandhed, kan jeg ikke få ind i mit lille blonde hoved... 

Det kan da ikke være tale om, at gå på kompromis med fx. sikkerhed? Det er jo vores alle sammens sikkerhed vi taler om her. Forstil dig verden (Danmark) uden mad... Og uden arbejdspladser, varme og elektricitet, for uden fossilt brændstof bliver det virkeligheden, MED MINDRE VI LÆGGER OM NU! 

Så politik bør være IKKE at gå på kompromis på netop disse basale livsnødvendigheder!

Vi bør gøre ALT, for at sikre os egen vedvarende energi (ikke på Goldman Sachs hænder vel at mærke - det skal være tilgængeligt og billigt...). 

Med elektricitet kan de fleste virksomheder overleve. Transport skal også foregå på alternativ energi, og landbruget også. Desuden kan man selv eller i grupper dyrke en masse ting selv, og supplere til sin husholdning. Det kommer til at blive en nødvendighed. Andelstanken er glimrende til dette! Det var sådan vi kom igennem kriserne efter 1864 og 1. og 2. verdenskrig.

Der er allerede en masse gode projekter ude i verden og herhjemme (se links), så har du den samme fornemmelse i maven. om at DER SKAL GØRES NOGET, så er der massser af steder at hente inspiration og hjælp!

Man skal ikke ønske og vente på andre. BE THE CHANGE! 


"A Farm For The Future", BBC Docu;

Information omkring Vækst:

Omstilling Danmark :

Garbage Warrier:

Har du stemt til valget?
20/11/2013 2:23:55 PM

Jeg er lidt træt idag. Træt af al den hype der er over Byråds og regionalvalget... Så her er en lille kommentar:

At deltage i demokrati er ikke nødvendigvis KUN at stemme til valget. Ikke at stemme er lige så stor en deltagelse, da det er et mistillidsvotum til de opstillede, og ikke bare at fralægge sig ansvar.

Hvis valgdeltagelsen ikke er høj nok, betyder det at alle opstillede skal trække sig, og der skal være omvalg. Det glemmer man sjovt nok altid lige at nævne, og derfor har man også så travlt med at få folk, der normalt vælger at blive hjemme, til urnerne. 

Og derfor går stort alle på kompromism for ikke at blive stemplet som sofavælgere, istedet for at stoppe op og tænke sig om. Har DU spurgt dig selv: "Øh... Stemmer jeg ud fra ideologi (altså det jeg ØNSKER), uden at se på om det er opnåligt? Og er den jeg stemmer på en VIRKELIG god repræsentant/parti - og ikke mindst, har ved kommende levet op til det tidligere? Eller stemmer jeg pr refleks på en kandidat/parti, der gang på gang er gået på utilgivelige kompromiser eller løbet fra LØFTER? Er det her GODT NOK, eller er jeg egentlig ikke bare skide utilfreds over systemet, kandidaterne og ikke mindst retorikken, hvor man går efter manden og ikke bolden, og aldrig skal stå til ansvar for deres gerninger?".

Hvis fx. 51% vælger at stemme (på et eller andet), så er det ikke ensbetydende med at de 49% ikke har lade deres stemme høre (overhovedet eller på noget andet). I bund og grund er der tale om flertalsdiktatur. Historien har vist at flertallet ikke altid har ret...

I 2004 lavede folketinget om på en lov, der sagde, at hvis der var X antal BLANKE stemmer, skulle de opstillede til folketingsvalget trække sig, og der skulle være omvalg. De ændrede dette til at de blanke stemmer nu er ugyldige... Hvorfor mon? Og vidste du det? Har du hørt noget om det i medierne? De gik rimelig stille med dørene da de ændrede det, så sikkert ikke, og ingen nævner det op til folketingsvalgene.

At stemme er derfor ikke nødvendigvis at deltage MERE i demokratiet, end IKKE at stemme. Og dem der siger at man ikke kan tillade sig at brokke sig, hvis man ikke har stemt.... Ja, så vil jeg vende den om: Hvis du HAR stemt kan du ikke tillade dig at brokke dig, for så er du selv ude om det! Det er DIG der har valg de forkerte!

14/11/2013 10:06:46 PM
 Idag fik jeg et stort kompliment. Eller rettere min mand og jeg fik det.

Eller... Holly fik det, og så er det lig med hele vores familie, det falder tilbage på. Inklusiv bedsteforældre mm.


Da jeg hentede Holly i skole kom en hjælpelærer – en ældre polsk dame ved navn Aldonna, som Toke også havde for 8 år siden – hen til mig og sagde ”Jeg vil bare lige sige at du har en MEGET høflig datter”. ”Tak”, sagde jeg. ”Det håber jeg! Det har vi lært hende, så jeg er glad for du har bemærket det”. ”DET har jeg!” sagde hun. ”Det er altid, ja tak, nej tak, tak og be´ om. ALTID!”.


I mit barndomshjem var der én bemærkning, der ALTID fulgte os ud af døren når vi gik hjemme fra: ”Husk, hvor du kommer fra!”. Det betød ”Husk, du repræsenterer os alle sammen derude. Svigt os ikke!”.


Men, med det var der ikke lagt bånd på os, for vi kom altså ikke fra et helt normalt hjem! Vi blev ikke opdraget til at rette ind. Vi blev opdraget til, at man kan hvad man vil, og at vi ikke skulle vælge, hvad ANDRE mente, men hvad vi selv synes var det rigtige for os.


Men vi lærte også retorik. Med en mor, datter af en bonde (det var før det hed landmand, som nu hedder noget fint med agro), og min far var Nordjyde, - og så i Odsherred - lå det ikke lige for at få sproget rettet ind. Men det blev det. Min mor uddannede sig til bogholder og min far var ingeniør, men slog sig hurtigt på lærerfaget for de lange/mange ferier og for for at slippe for stressen på byggepladserne på fx. Avedøreværftet, som han bl.a. arbejde på (ja, det var dengang i 70erne...). 

Deres oprindelse, såvel som hvor de geografisk havde slået sig ned, kunne ikke høres hos nogen af dem. Og heller ikke hos os søstre.


Der var nærmest en perfid tendens til, at der blev hakket som en spætte, hvis nogen sagde noget forkert: SLAM! ”Tine og JEG, ikke MIG og Tine”, eller ”Det hedder be´om!”, ”Mennesker taler, papegøjer snakker”osv. Der var konkurrence om hvem der fandt fejlen først – og jeg var den yngste med en distance på +7 år, så tro mig! Spætten hakkede HÅRDT! ;)


Men jeg er i den grad glad for det i dag! Når jeg står i en bager og hører nogen sige ”Jeg skal ha´ fem rundstykker og en kanelsnegl” så skurer det skingert i mine ører, og jeg ormer mig for ikke at sige ”Jeg vil HA´, Jeg vil HA`... Det hedder BE´ om!”. For det lyder SÅ grimt. Men jeg plejer at kunne holde mig i skindet...


Eller når man spørger nogen om de kunne tænke sig noget, og de så bare siger ”JA” eller ”NEJ”... Jeg er nærmest ved at slå krølle på mig selv, og er det børn, eller folk jeg føler jeg kan tage mig frihed over for, så kommenterer jeg det promte. For hvad koster det lille tak bag på? Faktisk ingen ting, men det er en million værd, når der bliver sagt "Ja eller nej TAK"!


Så mine børn, Trip Trap og Træsko er høflige, ja. Og så nej. De er bare retorisk udstyret med nogle elementære værktøjer, der betyder at folk nærmest går i gulvet af benovelse.


Men det er også fordi vi SELV taler sådan (selv når vi snakker, for DAAAMN vi kan snakke!!!), og skulle der falde en finke af fadet i ny og næ, så falder hammeren også på OS! Monky see, Monky do.


Sproget er så vigtigt et signal at sende ud til omverdenen. En simpel ændring af retorik kan sætte dig fra den ene bås (som vi i Danmark EEEELSKER at sætte hinanden i), og over i en anden.


Siger du ”Mig og Holly”, så er du proletar københavner (i mine sarte ører), og siger du ”Toke og jeg” er du straks ovre i puljen blandt de veluddannede, bedrebemidlede familier. Og mestre du forskellen, kan du faktisk skrue op og ned for det, som det passer til selskab og situation.


For det er klart at jeg MANGE gange – utallige faktisk, fra næsten tre generationer nu (jeg har haft skolebørn i 20 år i skrivendse stund GAAAH – stik lige DEN!) - måtte høre på protester som: ”Det er der altså ingen andre i min klasser der siger! De siger ”Mig og Mark” og ”Jeg vil ha´”.


Og så kommer en af mine berygtede forklaringer (læs lektioner), som de alle frygter så meget, at de i en tidlig alder finder ud af, at det letteste er bare at sig ”OK”, for ikke at trække pinen længere end nødvendig, og bare komme væk.


Men det er utroligt, hvad børn kan slippe godt fra så snart de har fået prædikatet ”Høflige”. De får meget mere positiv opmærksomhed og særbehandling. Og når man oplever succes, så gentager man det der gav det. Og så møder man endnu mere succes, og verden åbner sig mere og mere for en, og man bliver selv en åben og glad person. Hvad man giver er det man får igen.


Så jeg tror det er opskriften på, at mine børn får den opmærksomhed som de får. Et så simpelt værktøj, som er så let at indkooperere fra de er små – og let kan læres til hver en tid. Noget der får en af de dygtigste castere i Danmark til efter at have castet Holly til en reklamefilm, og Toke til Gud ved hvor meget, at udbryde ”HAR I ikke nogle flere børn? De er bare så skønne at arbejde sammen med”.


Så jeg er glad for at Aldonna havde lagt mærke til – og gad at nævne – at Holly er ualmindelig høflig. Hvis det er det der gør hende speciel, så er det ikke spildt.


Og nu sidder du og er ved at KASTE OP over, hvor selvfed jeg er omkring mine børn. Og ja, du har ganske ret. Men hvis ikke JEG som MOR syntes det, havde jeg ingen berettigelse som mor! Og mit simple budskab er (og det ER virkelig SIMPELT!): Hvis du lærer dit barn de ganske få høfligheder, så har du ubetinget givet dem (og resten af verden) den største gave der er at få.


Men det kræver du selv går i forvejen med et godt eksempel, når du står hos bageren og bestiller dine rundstykker og EU-fordømte kanelsnegl ;D


Husk, hvor du kommer fra!

Service: Et skældsord...
11/11/2013 9:35:33 PM
Har igen idag set en status på Facebook omkring dårlig service. 

Jajaja... Vi er rigtig gode til at brokke os - og jeg fortsætter så traditionen her!:

Det (dårlig service altså) har de sidste 10 år spredt sig som en pest. Specielt i København, men bestemt også til provinsen og helt klart flere statslige institutioner og til det offentlig. Men DET er vi så vandt til, at vi tager det som en selvfølge.

Den omtalte status var af Pernille Lotus, om en ældre herre, der i blomsterhandleren på Bremerholmen ikke kunne få sin blomst (der skulle være en gave) pakket ind, ej heller købe et stykke papir, af det der lå i stakkevis af på disken, til selv at gøre det.

Som GAAAAMMEL blomsterhandler har jeg da pakket blomster og alskens gaver ind for folk, der ikke engang havde købt det indpakkede (eller noget andet) hos mig. Med pynt og krøller til UG+, som ren og skær service. Det gør man når man er i et servicefag, og gerne vil imponere kunderne nok til at de kommer tilbage igen. 

Men det er ikke til at støve service op i Kbh mere, Jo, hvis man er så heldig at finde importeret arbejdskraft fra fx. Sverige. Svenskerne er endnu ikke blevet smittet, så THANK GOD for Storebælt! Nåh nej... Øresund!!! What ever.

Jeg oplevede selv for en lille måned siden at være i H&M (børnetøj på Købmagergade - ja jeg handler faktisk der. No shame!), da en herre kom ind og spurgte om han måtte købe en pose. Det kunne han ikke. De solgte dem ikke. Det var til kunder, der KØBTE noget. Herren, der var i desperat nød efter en (skide reklame) plastikpose, måtte simpelthen gå igen uden, selv efter at han havde forsøgt flere gange at appelere til deres hjælpsomhed. 

Han var mere end skuffet. Han kommer da aldrig til at købe noget i H&M nogensinde igen. Og det kan da ikke være meningen. Han var parat til at gå ud i byen, som omvandrende reklamesøjle for dem, for hvad? En pose der havde kostet dem 2ører (ej måske 2kr pga statens afgift på poser)... Han burde være blevet tilbud TO stk poser, og have haft et tak og smil med på vejen. 

Var han kommet til MIN butik og bedt om at kunne købe en, så havde jeg solgt den til ham, (pga statens poseafgifter). For for små butikker kan det være lidt af en udgift, hvis folk ikke køber en masse. Men hvis man som H&M alligevel ikke vil tage penge for poser, men giver dem som service, hvor er logikken så i IKKE at ville give den service til en potentiel kommende kunde OGSÅ? Giver ingen mening!

Og nu vi er ved det. Min Gudmor bad i Netto om en pose til sine småindkøb ved kassen (vel vidende den kostede penge), og fik en stor pose lagt op på båndet. "Undskyld, bare en lille tak" sagde hun. "Du bad jo bare om en pose" fik hun surt tilbage. "Ja, og nu beder jeg om at den gerne må være lille". "Hvor skulle jeg vide det fra" Var det flabede svar. "Hvis du var i tvivl kunne du da have spurgt hvilken størrelse jeg ønskede" måtte hun svare, og så sad der en fløs med røde ører og en utilfreds kunde gik ud af døre (og JEG fortæller om det nu...). 

Alle de ansatte jeg har haft igennem tiden, har ved ansættelse fået en simpel anvisning på, hvad der skal til at få kunderne til at føle sig tilpas: Du er som servicemedarbejder problemløser! Såre simpelt! PROBLEMLØSER!

Kunden kommer til dig med et problem/opgave. Ofte ved de ikke engang selv hvad de vil have, og her er det DU skal hjælpe dem til at finde ud af det. Først hvis du (når du har tænkt for dem ud i alle yderligheder) uden held, og kan konstatere at det er kunden, der er helt væk fra vinduet, kan du tillade dig at trække dig fra rollen. Høfligt så kunden beholder sin værdighed (hvis de ikke allerede har mistet den - her taler jeg om de HELT umulige).

Det vil sige hvis kunden er enten så forvirret eller ubehøvlet, at du ikke kan fortsætte. Ind til da er det lige netop dit ARBEJDE at få alt til at fungere til kunden er lykkeligt ude af døren igen.

Ikke alle kunder lykkedes. Men er der mange af dem er det DIG der er forkert på dem. Jeg tror jeg kan tælle på en hånd hvor mange jeg har måtte opgive på over 20 år i alle brancher og typer forretninger.

Og tro mig! Hvis medarbejderne ikke levede op til den sædvanlige standard så fik jeg det at vide MED DET SAMME af de faste kunder. Men jeg har faktisk kun haft én der ikke forstod det. Hun var så tilgændgæld også skingrende sindsyg, og røg efter 2 måneder. Sjovt nok var hun den nogen sinde, der fik solgt sig selv ind til mest i løn, mest ansvar fra start og som på de to måneder formåede desideret fysisk at smide kunder ud af butikken, vel at mærke kunder der var kommet der i årevis. Sjovt nok fik hun efterfølgende job på en telefonservice. Men det er en helt anden historie, som jeg ikke kender enden på... Men man gør sig da sine tanker.

Arbejdsgiverne har selvfølgelig også en stor del af skylden. De burde oplære medarbejderne bedre, og forvente at de tænker selv. Fx. de to unge piger i H&M og de to, der efter sigende afviste den ældre herre med blomsten, hvor vidnet til situationen faktisk valgte at vende om på hælen og boycotte dem, så de ikke kun mistede én kunde, men flere. 

For hvad gør en sådan status på de sociale medier ikke for en virksomhed? Negativt? Det er ikke uden grund at en (latterlig dyr) sevice som Trust Pilot har vundet indpas. Jeg så i Metroxpres at den havde fået ufattelig mange likes, og var delt sindsygt mange gange, og der er blevet lavet satire over det allerede... Direktøren har udtalt at de ikke pakker blomster ind fordi det er et lavpriskoncept, så de laver ingen undtagelser. Det er altid godt med et koncept, og de har et godt koncept. Men så vil der også altid være nogen kunder, der falder fra når det ikke passer dem. Dog tror jeg ikke folk bliver væk fra de billige blomster, så de kan tillade sig at være konsekvente. 

Jeg håber at ressesionen vil være med til at få virksomheder og ansatte til at yde mere for at holde på deres kunder og jobs, så vi alle sammen igen kan få en ordentlig behandling. For det handler vel egentlig bare om at man skal gøre sit job ordentligt. Det er det man får sin løn for. 

Ens arbejdsgiver giver en et arbejde (der af navnet), og det gør denne for at tjene penge. Først og fremmest til DIG, altså DIN løn. Så til SKAT (moms, skatter og afgifter), så til leverandører og samarbejdspartnere osv. Og først til aller sidst til sig selv. Tænk lige over det. Tit er der altså ikke tale om at skumme fæøden (specielt ikke hvid DU ikke gør dit job ordentligt), men om at skrabe bunden!

Husk  på det næste gang du ikke lige gider yde den service du burde, ikke lige gider gå på arbejde og vælger at tage en "sygedag", napper lidt af kassen eller lageret, eller på anden måde regulerer din egen løn imod aftale. 

DU mister måske dit arbejde når kunderne siver væk og virksomheden dør. Men det gør dine kollegaer altså også, så det er usolidarisk over for dem.  Men din chef... Han/hun mister sin investering, sit livsværk, sin identitet, hjerteblod OG sit arbejde. 

Så lønmodtager: Service er dit arbejde. Gør dit arbejde, eller WOLLA jeg SVÆRGER jeg læser om det på facebook, og så siger jeg det F´ing til de voksne!!!!

(Tilføjelse: Efter dette var skrevet har Pernille Lotus´ status om Bremerholm Blomster fået et helt eget liv. Her er bla. link til Sarah Louise, der også bloggede om det, med info og uddrag fra Pernille Lotus´ oplevelser:)
Brev til bekendt om værdighed
5/11/2013 7:48:30 PM
For mig er min værdighed vigtig! Jeg ville heller ikke være sammen med nogen, hvis JEG var den der udøvede volden. Det ville også være under min værdighed.

Det er nok det vigtigste for mig - ikke som mine børn og min familie, men som begreb. Værdighed og selvværd hænger uafvigeligt sammen, og nu har jeg sagt til dig på en meget barsk men helt igennem ærlig måde, at du bliver nød til at forstå at din mangel på selvværd er direkte årsag til at du mister din værdighed.

Du ringer i dag og spørger til en af mine facebookvenner. Ikke en jeg kender godt, men som jeg synes fint om. Vi to kender faktisk hinanden mindre endnu, men for et halvt års tid siden skrev du til mig ud af det blå, og spurgte om vi kunne mødes til en kaffe. Jeg har dårligt tid til at se de mennesker jeg holder af, og derfor kan det nogen gange være svært på en pæn måde, at forklare til andre mindre vigtige mennesker i mit liv, at det ligger langt nede på prioitetslisten at se dem.

Men så fortalte at du at du var helt nede, fordi du lige havde brudt med din kæreste og far til dit barn, fordi han havde banket dig.

I sådan en situation er alting meget klart for mig! Det hele drejer sig om den før omtalte værdighed - noget du ikke lige frem sprudler af.

Du fortalte også at han havde et problem med stoffer og var ludoman. Det vil sige at hans selvværd heller ikke kan være til at råbe hurra for. Og at han tyer til vold er endnu et tegn.

Jeg sagde dengang meget klart og tydeligt min mening om kvinder (og mænd) der går tilbage til en partner, der har været voldelig over for dem. Der er ingen undskyldning for det de har gjort, og det er aldrig dem der er ofre, uanset hvor meget man prøver at forklare og retfærdiggøre deres gerning.

Du lovede at det aldrig ville ske, men i dag kunne jeg så forstå at du alligevel havde taget ham tilbage...

Jeg var ærlig talt tæt på bare at lægge på, men valgte at sige min ærlige mening istedet for. Der var ingen forståelse eller trøst at finde hos mig. Endnu mindre end første gang du ringede.

Oven i den fysiske vold kunne jeg nu høre, hvordan han sagde at han havde sagt han ikke havde råd til at bidrage til husholdningen. Men han har råd til stoffer, anabole steroider og spilleklubber (som han bruger 4-5 dage på om ugen, i stedet for med dig og jeres datter).

At have børn med dem er INGEN undskyldning for at blive! Tvært imod. Hvad ville DU sige til dit barn, hvis du fandt ud af de var i sådan et forhold? Er det en arv du vil give dem med?

Men det her handler om DIG!. Jeg kender ikke din kæreste. Og jeg har heller ingen lyst til at komme til det. Han lader ikke til at have nogen værdier jeg kan forholde mig til. 

Om DU elsker vedkommende er uvedkommende. For det KAN du ikke hvis du bliver udsat for vold. Du er forelsket i et billed af hvordan du ØNSKEDE det skulle være. Ikke selve personen. Der er nemlig INGEN undskyldning for sådan en opførsel. Der er ihvertfald ingen kærlighed den anden vej. For vold er det modsatte. Det er magt, og magt og kærlighed er ikke forenelige. 

Han bruger ikke sin tid på jer, der burde være det vigtigste i hans liv. Det er ikke ham, der springer op om natten når jeres datter er ked af det, står op om morgenen og får hende afsted, eller henter hende igen, tager på legepladsen eller putter hende om aftenen. Hvad signalerer det? At I er ikke er hans prioritet. Han prioriterer kun sig selv. Han har ingen ansvarsfølelse og er ikke en familiefar. Og fred være med det, men hvis han kun bruger jer, og ikke bidrager med noget godt, bør han ekskluderes fra fællesskabet.

Og så har du igen sat din værdighed over styr, og nedværdiget dig til at læst i hans beskeder på hans telefon. Og som du havde forventet fandt du beskeder, hvor du kan se han med rimelig sikkerhed har gang i en del andre ved siden af. Ved konfrontation er han så blevet fornærmet, og siger han har tabt alt for dig og ikke elsker dig mere - fordi du har snaget i hans ting... AAARMMEN altså! 

Tror du selv han havde de følelser for dig, hvis han har så travlt med andre, og ikke med jeres lille familie? Men du er ked af at han nu vil forlade DIG!

Vær dog taknemlig! Vær glad for at han selv fordufter, og sparer dig for den smerte selv at skulle afvise ham igen og igen. Lad ham gå. Sørg for polititilhold oven i.

Men lad ham også få samvær med jeres datter! Alle børn har ret til at se sine forældre, og han skal ikke slippe for ansvaret for hende, og igen vil det gøre at du kan bibeholde din værdighed hele vejen. Ved at bruge jeres datter i et spil om opmærksomhed vil du for alvor tabe den! Husk bare at det også skal være på DINE og jeres datters præmisser, og ikke kun på hans! Det er på tide at stille krav og sætte grænser.

Se dette brud som en gave af frihed, og sørg for i fremtiden at vælge dine partnere med omhu. Og VÆRDIGHED! Ikke ud fra drømme eller forhåbning om at kunne ændre dem til noget DU ønsker. Tag kun det du kan se du vil have som det er. 

Det er med partner som med tøj. Tag det i den rigtige størrelse og facon fra start af, for du kommer aldrig til at få glæde af det, hvis du først skal til at lave om på det eller dig selv, for at det kommer til at passe!

Alle har fortjent bedre end det du har fundet dig i. Men du vælger selv! Så jeg håber inderligt at du vælg din værdighed, så kommer selvværdet for håbentlig også...


Blogbottom menuOm migbottom menuIn Englishbottom menuFavorit Linksbottom menuKontakt